Campingpladser - Sydsjælland & øer

Sydsjælland byder sammen med øerne Lolland, Falster og Møn på en lang række skønne campingpladser. Regionen er med de mange øer bundet sammen af Storstrømsbroen og Farøbroerne mellem Sydsjælland og Falster, Guldborgsundbroen mellem Falster og Lolland samt Dronning Alexandrines Bro mellem Sydsjælland og Møn. Der er flere flotte områder med både kuperet terræn, kridtklinter og brede strande. Vil du længere væk fra fastlandet, kan du ude i Østersøen finde en lang række campingpladser på Bornholm


Guldborg Camping

Vi har åbent året rundt ... Guldborg Camping er en lille, idyllisk plads med kun 108 Enheder, storslået fordelt på tre hektar land – et hyggeligt sted for alenerejsende, par eller hele familien. Læs mere

Strand Camping når det er bedst. Pladsen befinder sig ved en af Møns reneste sandstrande, du får udsigt til havet fra næsten hele pladsen.
Møn Camping - Hårbølle Strand

Strand Camping når det er bedst. Pladsen befinder sig ved en af Møns reneste sandstrande, du får udsigt til havet fra næsten hele pladsen. Læs mere

Rødvig Camping Stevns

Rødvig Camping er for alle. Pladsen er inddelt i mindre sektioner og giver både mulighed for fred og for fællesskab. Tæt placeret på strand og by. Læs mere


ENESTE ELITE CAMP på Sjælland. Pladsen ligger for enden af en Allé, der fører til Vemmetofte Strandskov, og der er KUN ca. 100 meter til den børnevenlige strand.
Vemmetofte Strand Camping

ENESTE ELITE CAMP på Sjælland. Pladsen ligger for enden af en Allé, der fører til Vemmetofte Strandskov, og der er KUN ca. 100 meter til den børnevenlige strand. Læs mere

Pragtfuld og unik familie-campingplads. Store pladser til campingvogne, 45 hyggelige Huse & Hytter. Aktiviteter for børn og voksne. Kort afstand strand, Knuthenborg Safaripark, Lalandia, etc.
Western Camp

Pragtfuld og unik familie-campingplads. Store pladser til campingvogne, 45 hyggelige Huse & Hytter. Aktiviteter for børn og voksne. Kort afstand til strand, Knuthenborg Safaripark, Lalandia, etc. GRATIS WIFI for alle. Læs mere













Camping på Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster

Vand og kystlinie er der masser af, hvis du vælger at trille med telt eller campingvogn til det sydsjællandske eller øerne sydfor. Der er et utal af naturoplevelser - heriblandt Møns Klint og det forholdsvis nye Skovtårn ved Camp Adventure på vejen mellem Næstved og Faxe. Det ligger ikke så langt fra sydmotorvejen.

Skovtårnet er blevet en særdeles populær attraktion i det sydsjællandske. Tårnet var med i julekalenderen Tinka i december 2019, hvor nisserne skulle trille sten til toppen. Det husker mange børn, og tiltrækker naturligvis børnefamilier på den baggrund. Tårnet er arkitektur i særklasse og har fået et utal af priser, men udnævnelsen i TIME Magazine til et af verdens 100 mest innovative og trendsættende oplevelser er en blåstempling i verdensklasse.

Fra Skovtårnet kan du se op til 25 km væk, og i godt vejr kan du endda se Øresundsbroen og Malmø.

Den megen kyst gør en ferie på Lolland-Falster og Møn til et paradis for fiskere og vandfolk. Uanset om du er til kitesurfing, sejlads i kajak, SUP eller blot nyder at få dyppet tæerne, er der mange muligheder. Dykning og snorkling er der også rig mulighed for.

Campingpladser Møn, Lolland-Falster og Sydsjælland

De hvide kridtklinter ved Møn er en unik oplevelse. Her kan du tage på fossiljagt langs kysten og finde mere end 70 millioner år gamle fosiler. Har du ikke hældet med dig, kan du evt. besøge GeoCenter Møns Klint, der er et oplevelsescenter, hvor der findes interaktive udstillinger samt 3D Biograf og meget mere.

Campingpladserne på Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster har børnevenlige strande i massevis. Med vand på alle sider, kommer man ikke udenom de rigtig mange strande, der findes i området. Flere campingpladser ligger direkte ud til kysten eller meget tæt ved. Se oversigt med strande ved at klikke her.

Stevnsfortet tæt ved Rødvig er et koldkrigsmuseum, og du kan komme ned i de lange gange og opleve stemningen mod betaling. Kombiner evt. besøget med en lang travetur til Stevns klint. Ved fortet er der mulighed for at se kanontårne og helikopterlandingspladsen samt udsigten over Øresund. Måske kan du endda spotte en fjende på vej fra øst.

Som du kan læse, er der mange spændende aktiviteter og gode grunde til at tage på camping på Sydsjælland, Møn eller Lolland-Falster. Campingpladserne findes i mange forskellige typer, hvor der med garanti kan findes et sted, som du vil elske. Her findes både billige teltpladser samt mere komfortable 4-stjernede campingpladser med lækre facilieter. Eksempelvis tilbyder flere campingpladser swimmingpools, legepladser, minigolf eller lignende, hvor familiens børn og barn sjæle kan holde sig beskæftiget, mens resten af familien nyder en afslappet stund med en god kop kaffe foran campingvognen.

Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster byder på god camping i en fantastisk natur med brede strande, kupeteret terræn og fredelige landskaber.

Vores gennemsnitlige vurdering af campingpladserne i Sydsjælland og øer er 4,7 stjerner ud af 5. Det er baseret på 15 anmeldelser.