Campingpladser med legeland (oversigt)

Campingland.dk - Den 24/05-2023

Camping ·  Forestil dig det her: Du sidder med børnene i forteltet. I stirrer alle mod legepladsen gennem den våde rude i forteltet. Den er tom for børn, men fyldt med vandpytter.

Hvad gør I så?

I finder en campingplads med legeland.

Det kan være en fantastisk oplevelse for både børn og voksne - men hvordan finder du lige en campingplads med legeland? Vi har løsningen.

Faktisk har vi hele seks løsninger.

Der er gode muligheder over hele landet… Men især i Jylland. Vi har gjort det nemt for dig ved at samle dem i en oversigt herunder.

Ps. Vi har lige en god nyhed til dig - alle seks pladser herunder har nemlig også enten pool eller vandland.

Campingpladser med legeland på Sjælland

Lad os starte med én campingplads på Sjælland.

Feddet Strand

På Feddet Strand (Sydsjælland) skal hverken forældre eller børn frygte for, at legen bliver spoleret af regnvejr.

Her er der nemlig et stort aktivitetshus "Fun & Play", hvor ungerne kan få masser af timer til at gå. De kan blandt andet have det sjovt med: Klatre- og boldland, pool, air hockey, PlayStation og meget andet.

- Læs mere her

Campingpladser med legeland i Jylland

Hele fem af de campingpladser med legeland, vi har fundet, ligger i Jylland. Her er de:

First Camp Klim Strand

Vi har selv besøgt legelandet på Klim Strand (Nordjylland) - og både voksne og børn var ret imponerende. Legelandet er ret stort - faktisk hele 600 kvadratmeter.

Her er der masser af klatremuligheder, fodboldbur til boldspil, og aktiviteter for alle børn uanset alder.
- Læs mere her

Skiveren Camping

Hos Skiveren Camping ved Skagen har de et indendørs legeland for børn - primært rettet mod de helt små, som kan have det sjovt i trygge rammer. Her kan de små prøve kræfter med rutsjebaner og et mindre klatrerum.
- Læs mere her

Gammelbro Camping

Gammelbro Camping ved Haderslev har vi også besøgt - og her er der også meget sjovt at tage sig til i legelandet.

Legelandet blev renoveret i 2021 og byder på et tumleområde til de lidt mindre børn, en tarzanbane og en masse forskellige spil.
- Læs mere her

Nordstrand Camping

På Nordstrand Camping i Nordjylland kan børnene boltre sig på hele 1.500 kvadratmeter i "FunHouse".

Her er der fyldt med sjov, og ungerne kan prøve kræfter med det kæmpestore klatreland på 3 etager eller suse ned ad den 14 meter lange rutsjebane.
- Læs mere her

Henne Strand

Hvis tager til Henne Stand ved Vestkysten, kan I have det sjovt i "Villa Play". Her bliver der hygget med leg og spil - og der er også et tv-rum, hvor der kan blive sat en film på. Legerummet er primært indrettet til små børn.
- Læs mere her


Fordele ved at tage på camping med indendørs legeland

Der er mange fordele ved at vælge en campingplads med legeland.

#1 Underholdning på trods af vejret

For det første kan et indendørs legeland være en rigtig god aktivitet på dage, hvor vejret ikke tillader udendørs leg og aktiviteter. Det kan være en kold og regnfuld dag eller en varm og solrig dag, hvor man gerne vil undgå at være for længe i den brændende sol. Uanset vejret kan børnene stadig have det sjovt og være aktive inde i legelandet.

#2 Sjov for hele familien

For det andet kan et indendørs legeland give forældre og børn mulighed for at tilbringe tid sammen og have det sjovt. Mange campingpladser med indendørs legeland har forskellige legeredskaber og aktiviteter, som både børn og voksne kan deltage i.

#3 Find legekammerater til børnene (og de voksne)

For det tredje kan et indendørs legeland også være en god måde at møde andre familier og børn på campingpladsen. Børnene kan lege sammen og have det sjovt, mens forældrene kan slappe af og måske endda få nye venner.

Læs også:
- Campingpladser med badeland
- Campingpladser med pool