Salget af Campingvogne er i eksplosiv vækst - Se hvilket mærke der sælges flest af i Danmark

Campingland.dk - Den 17/05-2021

På tur ·  Hvis du ikke kører med vogn og frygter at det kommer til at vrimle med campingvogne på vejene denne sommer, så kan der godt blive noget om snakken.

Grænselukninger på grund af corona har fået Danskerne til at købe campingvogne som aldrig før, og importører og forhandlere melder om udfordringer med at få vogne nok til salg.

Kigger vi på antallet af indregistrerede nye Campingvogne i perioden fra 1/9 2020 til 11/5 2021, så er der indregistreret ikke mindre end 2.048 nye campingvogne. I samme periode sidste år var antallet 1484, det er en vækst på 38 % på et år.

Adria rydder bordet med 4 ud af 10 solgte campingvogne
Når man dykker længere ned i tallene og kigger lidt på salgstallene så er der en vogn som har mere fart på en nogensinde, Slovenske Adria står for 43,6 % af alle solgte vogne.

Top 10 listen over de mest solgte vogne ser sådan her ud:

1. ADRIA: 893 (43,60 %)
2. HOBBY: 299 (14,60 %)
3. KNAUS: 197 (9,62 %)
4. FENDT: 154 (7,52 %)
5. KABE: 100 (4,88 %)
6. DETHLEFFS: 95 (4,64 %)
7. CARAVELAIR: 86 (4,20 %)
8. MÜNSTERLAND: 47 (2,29 %)
9. TABBERT: 41 (2,00 %)
10. WEINSBERG: 32 (1,56 %)

Er du nysgerrig efter hvilken vogn der er indregistreret færrest af? Så er svaret Wilk, som med 1 indregistrering, er den vogn der er solgt mindst af.

Se oversigt med de danske campingpladser her>