Rigtig glædelig jul

Per Højgaard - Den 23/12-2008

På nettet ·  Her på Campingland.dk vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle brugere af portalen, annoncører og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul.

Campingland.dk går ud af 2008 med et mindre fald i antallet af besøgende, og det skal helt klart ses i lyset af, at vi - af personlige årsager - på det seneste har levet et mere "stille liv".

Alligevel er vi godt tilfredse med antallet af besøgende der kommer til at ligge lige under en halv million besøgende for hele året.

Med i front igen i 2009
Vi ser frem til sæson 2009 hvor vi igen gearer op, og vil koncentrere os mere målrettet mod nyhederne på de danske campingpladser - det er her vi startede ud, og det er her vi er stærkest.

Derfor vil du i 2009 kunne komme til at læse meget mere om pladser, om arrangementer på pladserne, møde nogle af lejrcheferne og få større indblik i, hvad der foregår både "foran og bag tæppet" på en campingplads.

Vi vil selvfølgelig også stadig skrive om andet campingrelateret læsestof, udstyr og vogne samt andre nyheder i og om campinglivet i Danmark.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig glædelig jul, og takke for det forgangne år.

RIGTIG GLÆDELIG JUL!