Årets campingplads 2019

Campingland.dk - Den 08/03-2019

Campingpladser ·  Danish Camping Awards blev for 3. År i træk afviklet på årets Ferie For Alle messe i februar, og her blev der igen i år, delt prestige fyldte priser ud, som udover årets campingplads også bød priser på årets campingvogn, autocamper, campingtrækker mv.

Den pris vi på redaktionen synes er den mest spændende er selvfølgelig årets campingplads.

Finalisterne til årets danske campingplads 2019 var:

- Feddet Strand Camping
- Svendborg Sund Camping
- Hillerød Camping
- Albertinelund Camping
- Hvidbjerg Strand Superior Camping og Resort

Vinderen blev: Hillerød Camping

Til prisen udtalte lejrchef Annette Quis "Det er helt vildt at vinde denne pris. Det er et fantastisk felt, vi har været oppe mod, og jeg havde slet ikke set den komme. Jeg vil gerne takke alle vores dejlige gæster, kollegaer i branchen og ikke mindst min familie. Det betyder meget for en lille campingplads som os at vinde så flot en pris

Juryen beskrev Hillerød Camping som en plads med god service, smil og venlighed krydret med lanterner rundt på pladsen, dage med gratis morgenkaffe og måske Danmarks mest hyggelige fælleskøkken. Også særligt pladsens lejrchef blev rost for at elske sine gæster og generelt være meget synlig på pladsen.

Læs mere om pladsen her: Hillerød Camping