Campingpladser · First camps sønderjyske destinationer Frigård og Lakolk i kraftig vækst i 2024
First Camp Frigård og First Camp Lakolk har leveret imponerende resultater i 2024. Frigård er blandt kædens højdescorere med en vækst på 12 %, mens Lakolk Strand – en af de største destinationer i kæden – fortsætter sin stærke udvikling med en vækst på 8 %.
Den markante vækst er især drevet af et stærkt andet halvår, hvor samtlige måneder oplevede fremgang sammenlignet med 2023. August markerede sig som en særligt bemærkelsesværdig måned og overhalede for første gang juli som årets største måned.
"Vi er meget tilfredse med den udvikling, vi ser på vores sønderjyske destinationer. Det viser tydeligt, at flere og flere gæster værdsætter den komfort og de fordele, der følger med at booke hos First Camp. Vores stærke koncept, brugervenlige bookingplatform og loyalitetsprogrammet First Camp Club har været afgørende faktorer for væksten," siger Kent Lodberg, Head of Marketing hos First Camp.
Fleksibilitet og vejret spillede en stor rolle
Flere gæster valgte at ændre deres rejseplaner i løbet af sommeren, hvilket kom First Camps sønderjyske destinationer til gode.
"Vi oplevede mange gæster, der oprindeligt havde planlagt at rejse til Nordjylland eller Sydeuropa, men som i sidste øjeblik valgte Sønderjylland i stedet. Det våde vejr i Nordjylland og de ekstremt høje temperaturer i Sydeuropa fik mange til at søge mod vores destinationer, hvor vejret var mere behageligt," fortæller William Dyrholm, destinationschef på First Camp Frigård.
First Camp fortsætter med at investere i at forbedre gæsteoplevelsen på tværs af destinationerne og ser frem til en endnu stærkere 2025-sæson.
> Læs mere om Frigård - Flensborg Fjord.
> Læs mere om Lakolk Strand - Rømø her.