Passer bil og campingvogn sammen?

Per Højgaard - Den 17/09-2006

Tips & tricks ·  Hvordan passer min Passat diesel sammen med en Hymer campingvogn? Er trækkraften ok? Hvad er den ideelle hastighed? Vi er faldet over en udenlandsk database der giver et bud på hvordan vogntoget passer sammen.

På den udenlandske side Whattowcar.com kan man parre bil og campingvogn sammen i en database. Efter en udregning bliver man præsenteret for resultatet der er delt op i 6 overordnede kategorier. Hver kategori fortæller noget om bilens evner som trækdyr med en bestemt campingvogn på slæb.

Hvordan er bilen som trækdyr?
Den simple rapport fortæller om hvordan man kan forvente bilen trækker på jævn vej samt i bakket landskab. Via stjerner som også kendes fra hoteller og campingpladsers klasificering, bliver bilens hastighed, acceleration og motorvejskørsel vurderet, og skematisk beskrevet så man får en idé om, hvordan bil og vogn passer sammen i forskellige situationer.

I tekst fortæller beregningen hvordan vogntoget overordnet vil opføre sig, og ønsker man at dykke længere ned i detaljerne om vogntoget, kan man blandt andet også se accelerationsforhold, tophastighed og meget mere.

Klik ind på whattowcar.com via linket øverst i artiklen og prøv at parre dit vogntog.