Nye moderne hytter i Guldborg

Campingland.dk - Den 28/06-2021

Campingpladser ·  På Guldborg Camping på Lolland, Sydsjælland, er udvalget af overnatningsmuligheder blevet endnu bedre til sæsonen 2021, pladsen tilbyder 7 hytter til overnatning, hvoraf to er helt ny opførte.

De 2 nye mobilehome inspirerede hytter, er 18,5 m2 store og har egen træterrasse. Hytterne er praktisk indrettede og indeholder 2 sovepladser i en dobbeltseng og 2 sovepladser på en sovesofa. Derudover finder du en lille køkkenafdeling med koldt vand og eget toilet.

De nye hytter og pladsen ved Guldborgsund er perfekt til parret eller familien, der vil opleve den unikke natur på Sydsjælland. Et insider tip fra lejrchef Tina, er at medbringe cykler så mere af området kan opleves på bedste vis, pladsen har udarbejdet brochure med cykel og vandreture med udgangspunkt fra pladsen.

Der har allerede været god efterspørgsel på de nye hytter. Og Tina melder om få ledige perioder tilbage i sommeren, besøg deres hjemmeside for at se ledige perioder og priser.

Læs mere om de nye hytter her >