Nye luksus kæmpe hytter med udespa – Første i Danmark

Campingland.dk - Den 11/04-2019

Campingpladser ·  I januar 2019 vedtog folketinget, at campinghytter nu må være op til 45 m2, hvilket giver campingpladserne endnu bedre muligheder for at kunne tiltrække endnu flere gæster.

Den mulighed skulle Kurt Trynskov fra Aabo Camping ved Tversted ikke bruge lang tid til at overveje at få sat i gang.

Resultatet af det, gør at der i dag på pladsen i Nordjylland står 10 helt nye EXCELLENT hytter klar, som har alt hvad en feriebolig skal have: grill, havemøbler, 3 soverum, stort tv, wifi, stor stue, sofagruppe, opvaskemaskine, stor gasgrill, spiseplads og prikken over i’et et udespa med plads til alle, så rammerne for maksimal afslapning, er absolut til stede.

Hvad er du mest tilfreds med ved de nye hytter: ”Det at der nu endelig kan tilbydes et produkt hvor familien rent fysisk kan opleve campinglivets glæder uden, at skal leve som ”sild i en tønde”, selv om det også kan være hyggeligt” Udtaler Kurt Trynskov ejer af Aabo Camping & vandland.

Der satses stort i Nordjylland
Det er ikke ”kun” 10 excellethytter der er blevet etableret i Nordjylland, nej en ny legeplads på 300 m2 er blevet lavet så børnene for alvor kan brænde krudtet af på fornuftig vis.

Udover en kæmpe legeplads, rummer pladsen også et 1.200 m2 vandland.

Slutteligt udtaler Kurt Trynskov: ”Jeg er spændt på, hvorledes markedet reagerer. Det var noget af et sats, at være den første i branchen med de nye luksushytter, men udviklingen tilsiger, at der skal noget ekstraordinært til for et tiltrække og tilfredsstille kunderne. Nu er vi de første med dette unikke luksusprodukt, og jeg er glad for, at vi tog skridtet i år" udtaler Kurt Trynskov.

Investeringer stopper ikke her
Indfries forventningerne til de nye hytter, planlægges der yderligere 10 nye Excellent hytter på pladsen

> Læs mere om Excellent hytterne og Aabo Camping her.