Nibe Camping - Her sidder de ikke stille

Campingland.dk - Den 08/06-2020

Campingpladser ·  2.500.0000,- kroner er brugt på forbedringer alene det seneste år. Hans Jørgen og Berit ejere af Nibe Camping på 20. år, ligger sjældent på den lade side.

I løbet af det seneste år, har de igen haft rigtigt travlt på campingpladsen og ikke nok med de havde en campingsæson som i 2019 var væsentlig bedre end 2018 med flere gæster, så er pladsen også blevet forbedret væsentligt.

"Vi har haft travlt, rigtig travlt for at blive færdig til sæson 2020, for pga. Covid-19 har der været flere ting der har været forsinket, men vi er næsten i mål." udtaler Berit

Nu med flere topmoderne udlejningsenheder
Det er blevet til, 4 stk. motelhytter på 18 m2 med plads til 2 personer og med eget toilet, bad & køkken. Derudover er der også blevet etableret 4 nye luksushytter på 30 m2 med plads op til 6 personer.

Hans Jørgen udtaler "Vi har med motelhytterne endelig et produkt der egner sig perfekt til parret som ønsker lidt mere komfort evt. på cykelturen eller på weekendophold eller forælderen med barnet som gerne vil oplevet campinglivet og de nye store luksushytter er selvfølgelig oplagt til familien enten til weekendophold eller ferien, og vi mærker allerede stor opmærksomhed for begge typer hytter. "

Ny legeplads:
Den gamle legeplads er stort set fjernet og en splinterny er kommet til, hvor børnene nu kan udfolde sig og udfordres endnu mere. Der er bl.a. kommet et nyt legetårn til de små børn og et legetårn til de lidt større børn, en ny gynge og vippe. Vores legehuset er blevet renoveret med et lille køkken indeni og de gamle vippedyr og legestativet med balancepuderne har fået nye pladser.

Af andre forbedringer de senere år kan nævnes: Renovering af vores 1-plans hytter som er blevet malet lyse og venlige, nyt dræn flere steder på pladsen, nye vinduer i den lille spisestue og i den gamle turistinformation, nye gulvbelægning i 25 m2 familiehytterne, indkøb af sit on top kajakker og stand up paddle boards til udlejning m.m.

> Læs mere om Nibe Camping her www.nibecamping.dk