Campingpladser · Den 4-stjernede Topcamp Jambo Vesterhav er en plads hvor der hele tiden sker noget. Senest har pladsen renoveret den ældste af pladsens servicebygninger, og nu er der opført 10 nye luxushytter.
For få år tilbage var det badeland og ny servicebygning. Sidste år var det en kæmpemæssig legeplads. I år er det endnu en servicebygning men også 10 nye luxushytter i vaskeægte afrika-stil. Endvidere har pladsen været i gang med en større omlægning af tilkørselsvejen til pladsen, så der har været nok at se til.
Men de har heller ikke siddet og kedet sig i aftentimerne når anlægsarbejderne var afsluttet for dagen. Derfor har pladsen også sendt en ny og informativ hjemmeside i cyberspace i foråret!
Første luxushytter står færdige
Pladsen fortæller på hjemmesiden at de første luksushytter står nu færdige, klar til at modtage sommerens gæster. Hytterne indeholder 6 sengepladser, hvoraf 2 egner sig bedst til børn.
De er indrettet med et komplet udstyret køkken/alrum, soveværelse med dobbeltseng, børneværelse med køjeseng samt en dejlig stor hems med 2 sovepladser. Alle sovepladser har hovedpude og vattæppe. Desuden findes der i hytterne et flot badeværelse med bruseniche.
Envidere har alle hytterne en stor terrasse med bord og 6 stole, hvor der er rig mulighed for at nyde de lange lyse sommeraftener.
Kig med på pladsens hjemmeside hvor du kan læse mere om hytterne og pladsens mange muligheder.