Overblik: Mulighederne for at leje campingvogn på campingpladser

Campingland.dk - Den 16/02-2023

Camping ·  Drømmer du om campinglivet, men er du ikke klar til at investere i en campingvogn? Har du ikke en bil? Eller mangler du bare en ekstra vogn?

Fortvivl ikke - der er masser af muligheder for at opleve idyllen på de danske pladser, selvom du ikke har din egen vogn.

Der er nemlig flere og flere campingpladser, der tilbyder leje af campingvogne på pladsen. Her guider vi dig til, hvor du kan leje en vogn, der allerede står på pladsen - i hele landet.

Her kan du leje en campingvogn i Danmark

Leje af campingvogn giver dig muligheden for at besøge mange forskellige steder uden at skulle leje hverken hotelværelse eller bil.

I Danmark har vi mange campingpladser over hele landet, så der er masser af muligheder. Herunder får du en oversigt over lejemuligheder i Jylland samt på Sjælland og Jylland.

Leje af campingvogn på campingplads på Fyn

Fyn er et populært rejsemål for leje af campingvogne og derfor er der masser af pladser at vælge imellem. Campingpladserne på Fyn tilbyder leje af både små og store campingvogne. Som lejer har du mulighed for at leje campingvognen til en dag eller leje den i længere tid.

- Vejlby Fed Strand Camping tæt ved Middelfart
- First Camp Bøsøre Strand - Fyn
- First Camp Hasmark Strand - Fyn
- Feriepark Langeland, Emmerbølle Strand Camping
- Carlsberg Camping på Sydfyn

Leje af campingvogn på campingplads på Sjælland

Sjælland er en anden populær destination for leje af campingvogne, og derfor er der mange lejemuligheder på Sjælland. Vi har fundet forskellige pladser herunder, så du kan vælge den, der passer perfekt til din familie.
Her kan du leje en campingvogn på sjælland:

- Vesterlyng Camping tæt ved Kalundborg
- Kongsøre Camping ved Vig
- Feddet Strand Resort Mulighed for udlejningsvogn med og uden spa.

Lej campingvogn på campingplads i Jylland

Endelig er der lejemuligheder på Jylland. Her er der mange lejepladser med et bredt udvalg af campingvogne til rådighed. Vi har fundet pladser i både syd, vest, midt og nord.

Her kan du leje en campingvogn i Jylland:

- Aabo Camping i Tversted
- Terrassen Camping & Hytteferie ved Silkeborg
- Lærkelunden Camping ved Gråsten
- Vestbirk Camping ved Østbirk
- Grønhøj Strand Camping ved Løkken
- Stensager Strand Camping ved Bjert
- Bryrup Camping ved Bryrup
- Dalgaard Camping på Djursland
- Hanstholm Camping
- First Camp Klim Strand Nordvestkysten
- First Camp Råbjerg Mile - Skagen
- Hjarbæk Fjord Camping ved Løgstrup
- Limfjords Camping og Vandland ved Spøttrup
- Nissum Fjord Camping i vestjylland

4 fordele ved at leje en campingvogn på campingpladsen

Der er fordele ved at eje sin egen vogn - men der er også masser af fordele ved at leje. Her er 4 af de største fordele

#1 Mindre arbejde og praktik

En af de største fordele ved at leje en campingvogn på pladsen er bekvemmeligheden - det er nemt og praktisk. Du skal for eksempel aldrig bekymre dig om, hvordan du skal transportere vognen. Herudover får du heller ikke hovedpine over, hvor du skal opbevare vognen uden for sæsonen.

#2 Frihed og muligheder

Når du vælger at leje en campingvogn på campingpladsen i kortere perioder, kan du vælge forskellige modeller hver gang – på den måde prøver du en masse forskelligt og finder ud af, hvad der er rigtigt for dig. Det er en god mulighed for dig, som overvejer, hvilken model du skal købe senere hen.

#3 Lav pris og gode tilbud

Lej en campingvogn på campingpladsen, hvis du gerne vil have en ferie, der er til at betale. Priserne er generelt set lave, hvis vi sammenligner med alternativerne - sommerhuse, hytter og hoteller. Herudover kan du finde tilbud på ældre campingvogne til lave priser.

#4 Fleksibilitet

Den fjerde fordel er, at du kan leje i en fleksibel periode alt efter dit behov. Nogen vil gerne leje en campingvogn for en enkelt nat eller to - mens andre gerne vil bruge hele sæsonen eller flere måneder i vognen.

Uanset hvad, er leje af campingvogne på campingpladser et fantastisk alternativ til dig, der ikke har egen campingvogn. På den måde kan du stadig nyde outdoor-livet og få campingoplevelsen uden bekymringer.

Ofte stillede spørgsmål om leje af campingvogn

#1 Hvad koster det at leje en campingvogn?

Priserne varierer en hel del og bliver primært påvirket af sæsonen. Du kan ofte leje en vogn i en forlænget weekend til under 2.000 kroner. Hvis du vil leje i en længere periode, starter priserne ofte fra 900 kroner om ugen.

#2 Hvordan fungerer det med afhentning og aflevering af campingvognen?

Ofte ligger campingvognen på en fast plads. Når du ankommer til campingpladsen, kan du få specifikke oplysninger om “ind- og udtjekning”.

#3 Er det tilladt at medbringe husdyr i en lejet campingvogn?

Flere steder er der mulighed for at medbringe husdyr - det er dog ikke en selvfølge, og der kan være begrænsninger samt ekstra afgifter. Vi anbefaler, at du forhører dig hos den specifikke plads.