Ny unik overnatningsmulighed på Mariager Camping – Fjordbobler

Campingland.dk - Den 16/06-2021

Campingpladser ·  "Campinghytter" med ekstra luksus. Det er hvad Anni og Kenneth håber at gæsten får oplevet når de har overnattet i deres fjordbobler. Og de kalder selv opholdet i fjordboblerne for ”hotelophold hvor naturen kommer helt ind under dynen”.

En overnatning i en fjordboble inkluderer: Egen udendørsbruser, en skøn opredt dobbeltseng, loungemøbler og biopejs. Der er stort panoramavindue hvorfra du kan nyde udsigten ud over fjorden samt naturens omskiftelighed.

Fjordboblerne er til 2 personer – med minibar/køleskab, samt kaffe/te samt service til 2 personer. Så du skal ikke selv medbringe alt mulig praktisk, du skal bare komme og nyde udsigten og slappe af.

Hvor kom idéen til disse fjordbobler? Det ikke noget man lige har set før på en dansk campingplads. Til det svarer Kenneth ”Vi oplevede dem første gang på en ferie i Costa Rica, hvor vi kom tilfældigt forbi. Derfra var beslutningen meget nem, det var så unikt og specielt at dem måtte vi have på Mariager camping. ”

Fjordboblerne måler 5 meter i diameter og har 3,5 meter til loftet på midten. 18 m2 gulvareal, og stort panoramavindue.

Innovativt og fedt projekt, hvad bliver det næste? Til det svare Kenneth ”Vi forsøger hele tiden at tilpasse og udvikle pladsen, så den også er attraktiv og spændende om 10 år. Det kræver hårdt arbejde og investeringer. Lige pt. Ser det ud til at fjordbobler bliver en kæmpe succes, der er dog stadig mulighed for at booke overnatning ”.

Hvad håber i gæsten husker jeres plads for efter et ophold: ”Vi håber at vi har efterladt et indtryk af god og personlig service, hvor faciliteter er i orden og omgivelserne er smukke, samt at gæsten har haft en dejlig og unik ferie”

> Se fjordboblerne her.