Hanstholm Camping bliver 60 år - Det skal fejres med Campingpriser som i 1961

Campingland.dk - Den 25/05-2022

Campingpladser ·  D. 18 juni er datoen, hvor du kan besøge Hanstholm Camping med egen vogn, telt eller autocamper for 1 krone og 40 øre

Pladsens skarpe hjørne fejres med retro konkurrencer og grisefest i partytelt som dengang!

Pladsen har siden 2004 været drevet af de nuværende ejere Bent Thodsen og konen Iben Ellerbæk. Parret har i løbet af de snart 20 år udviklet pladsen og bygget nyt, så den i dag er en 4-stjernet campingplads med 36 hytter, mange af dem med eget bad og toilet, og alle med overdækkede terrasser. Til pladsen hører også en 220 kvm. stor ”hytte” med plads til 12 personer.

Dertil er kommet et badeland med swimmingpool, babybassin, børnebassin og surfinghill, en restaurant, et tørrehus, grillhytter, faste autocamperspor og årets nyhed, faste campingspor med fast terrasse og havudsigt.

Servicebygningerne er moderniseret med nyrenoverede familierum, hygiejniske berøringsfrie vandhaner, berøringsfrie brusere, toilet- og hånddesinfektion. Servicebygningerne, vandlandet og nogle af hytterne er opvarmet med solfangere, campingpladsen går ind for naturlig energi og har i dag 1.010 kvadratmeter solfanger.

Hvilket vidner om en plads, der altid har været med på beatet og investeret i pladsen, så gæsterne altid er kommet til en moderne campingplads der følger tidens campingtrends.

Ønsker du at besøge pladsen til den favorable pris, kan du opleve følgende på fødselsdagsdagen, det koster 325 kr. per person at deltage i grisefesten i partyteltet.

Programmet på fødselsdagen, lørdag 18. juni:
Kl. 17.00: Partyteltet åbner
Kl. 18.00: Helstegt pattegris med masser af tilbehør + 60´er dessert.
Kl. 19.30: Klaus & Servants spiller hits fra de gode gamle dage
Kl. 24.00: Partyteltet lukker

Syng med på Klaus & Servants eget single-hit "Bank tre Gange", der nåede førstepladsen på Dansktoppen, "Herstedvester", "Øl-sangen" og mange andre klassiske 60´er melodier.

Hanstholm Camping kårer den bedste 60´er look-alike påklædning blandt alle, der deltager i grisefesten. Præmien er et 3 dages gratis ophold i en 7-personers hytter med eget bad og toilet i 2023. Værdi højsæson 2.850 kr.

Læs mere om Hanstholm Camping her >>