Glædelig jul fra Campingland.dk

Per Højgaard - Den 15/12-2009

På nettet ·  Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle brugere af portalen, annoncører og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul.

På Campingland.dk ser vi frem til sæson 2010, hvor vi forventer os stor fremgang.

- Da Campingland.dk i september 2009 fusionerede med internetbureauet Intern1 ApS, kom portalen på samme tid "i familie med" nogle af Danmarks dygtigste folk inden for internetmediet. Og med mange års erfaring inden for turismebranchen har vi naturligvis store forventninger til udviklingen i fremtiden, fortæller Per Højgaard der stadig er ved roret på Campingland.dk.

Campingland.dk vil målrette arbejdet endnu mere mod nyhederne fra og om de danske campingpladser - det er her portalen startede ud, og det er her vi er stærkest.

Derfor vil du i 2010 kunne komme til at læse meget mere om campingpladser og oplevelser, om arrangementer på pladserne, møde nogle af lejrcheferne og få større indblik i, hvad der foregår både "foran og bag tæppet" på en campingplads.

Vi vil selvfølgelig også stadig skrive om andet campingrelateret læsestof, udstyr og vogne samt andre nyheder i og om campinglivet i Danmark.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig glædelig jul, og takke for det forgangne år.

RIGTIG GLÆDELIG JUL!