Campingpladser · På Langeland findes der et lille turistområde, der vedvarende stræber mod en mere grøn fremtid. Det er Emmerbølle Strand Camping, der netop har udarbejdet sin første dokumentation for sine grønne tiltag i form af en omfattende ESG-rapport.
ESG-rapporten gennemgår og dokumenterer, hvordan Emmerbølle Strand Campings aktuelle forhold ser ud i forhold til miljø, sociale forhold og ledelse. Rapporten skal ses som omgivelsernes mulighed for at se turistvirksomheden i kortene – et tillidsskabende værktøj for gæster, leverandører, samarbejdspartnere og myndigheder.
Erhvervs-, kultur- og turismechef på Langeland, Jane Jegind hilser ESG-rapporten varmt velkommen. ”Det er et godt initiativ, som jeg håber flere lokale virksomheder vil følge op. Det styrker vores lokale omdømme, når turistvirksomheder markerer deres engagement i grøn omstilling så tydeligt som Emmerbølle gør”.
Indehaver og lejrchef, Mia Rasmussen uddyber: ”Rapporten, der er udarbejdet i samarbejde med BDO, giver et samlet og struktureret overblik over vores væsentligste miljø-, sociale- og ledelsesmæssige forhold– og de mange initiativer, vi allerede har igangsat. Den viser også, hvor vi har størst mulighed for at gøre en forskel, især på energi, klimasikring og biodiversitet. Med rapporten har vi nu fået et solidt datagrundlag, konkrete mål og en tydelig retning for de kommende år. Det er et vigtigt skridt for vores virksomhed, for vores gæster, for vores samarbejdspartnere og for lokalsamfundet."
Energiomstilling med lokal vindmøllestrøm
“Vi lever midt i naturen, og vi lever af naturen. Derfor skal den måde, vi driver pladsen på, hænge sammen med den situation,” siger Mia Rasmussen.
Og hun fortsætter: ”Gennem flere år har vi både lagt planer og realiseret en del af dem i vores bestræbelser på at opnå en grønnere profil. Senest har vi taget et vigtigt skridt ved at skifte til køb af el baseret på dokumenteret vindenergi fra lokale vindmøller på Langeland. Strømmen køber vi gennem Langelands lokale el handelsselskab, Ø/strøm. Det betyder, at campingpladsens elforbrug nu stammer fra dokumenteret, lokal vindenergi, som både reducerer klimaaftrykket og styrker den grønne udvikling på øen. Der er også foretaget installation af solceller på pladsen. Desuden nye varmepumper til opvarmning af swimmingpoolen og servicebygninger, hvilket reducerer brugen af fossile energikilder i opvarmningen af disse. Dermed forventes et lavere CO??aftryk fra energiforbruget, baseret på de anvendte energikilder, og samtidig støtter vi lokal, grøn energiproduktion.”
Klimasikring og robusthed
En oversvømmelse hos Emmerbølle i sommeren 2025 gjorde det tydeligt, hvor sårbar kystnær turisme kan være. I ESG?rapporten er klimasikring derfor et centralt tema. Her beskrives en ny flerårig klimasikringsplan. Der investeres i nye rørføringer, optimeret afvanding og bedre pumpeløsninger – konkrete initiativer, som skal sikre, at lignende hændelser i fremtiden ikke volder problemer.
Social ansvarlighed og medarbejdertrivsel
Et stærkt socialt ansvar er en bærende del af Emmerbølle Strand Campings kultur, og ESG?rapporten giver et indblik i de konkrete indsatser, der ligger bag. Der er fokus på oplæring, tryghed, god omgangstone og fleksibilitet blandt medarbejderne. Rapporten viser, at trivsel, samarbejde og sikkerhed er højt prioriteret – både i dagligdagen og gennem certificerede kurser og klare procedurer. Og Mia Rasmussen tilføjer: ”For os er det afgørende, at medarbejdere har det godt; det er fundamentet for gode gæsteoplevelser og en sund virksomhed”.
Læs mere om Emmerbølle Strand Camping