Djurs Sommerland slår rekord trods regn

Campingland.dk - Den 16/08-2011

På tur ·  Da Djurs Sommerland lavede status over den første del af sæsonen i uge 31, viste tallene sig at være positive og gav besøgerrekord, selvom sommeren har budt på dobbelt så meget regn som normalt.

Mange danskere har ikke været glade for dette års sommervejr og derfor søgt sydpå. Folkene hos Djurs Sommerland husker sikkert ikke sommeren som en våd en af slagsene, men derimod som et rekord godt år for besøgstallene.

Besøgstallene har været stigende i flere år, og sidste år blev det til en rekord med 575.000 besøgende på hele sæsonen. I år rundede tælleapparaterne så 500.000 i starten af august, hvor tallet på samme tidspunkt sidste år stod på 450.000 besøgende. Hele sommeren har ikke kun budt på godt vejr. I uge 30 skinnede solen over Danmark hele ugen, og det hjalp også hos Djurs Sommerland, der alene i den uge havde 83.700 gæster igennem.

Den store nyhed, Skatteøen, der er Danmarks eneste water coaster, kan meget vel stå bag en del af årets succes. Forlystelsesparken holder åbent til og med efterårsferien, så har du lyst til at besøge Djurs Sommerland og Skatteøen, så kan du fx gøre det til en magisk halloween i efterårsferien.

Find din næste campingplads i Djursland.