De danske campingpladser oplever rekordsalg

Campingland.dk - Den 12/07-2023

Campingpladser ·  Flere campingpladser melder om alt udsolgt - og antallet af overnatninger kan slå rekord i år.

Tidligere i denne uge kunne TV2 Østjylland bringe positive nyheder ang. antallet af overnatninger i Danmark.

I artiklen henvises der til tal fra Dansk Statistik, som viser, at det generelle antal overnatninger i Danmark stiger.

Faktisk var der fra januar til maj hele 12 millioner overnatninger i Danmark, hvilket er en stigning på 1,2 millioner i forhold til de 10,8 millioner overnatning i samme periode sidste år.

Det store antal overnatninger i Danmark skyldes ikke kun flere ferieglade danskere - faktisk var en tredjedel af overnatningerne booket af udenlandske feriegæster.

Organisation forudser rekord

Dansk industri forudser, at tendensen med flere overnatninger på hoteller, campingpladser og feriecentre vil fortsætte resten af sommeren.

De spår, at der kommer til at være omtrent 700.000 flere overnatninger i sommermånederne i forhold til sidste år, hvilket vil slå den nuværende rekord, som blev sat i 2022.

Travlheden kan mærkes bl.a. hos Henne Strand Camping & Resort

Vi har talt med Peder (indehaver), som godt kan mærke den store efterspørgsel fra både danske og udenlandske gæster.

Peder udtaler: “Der er ikke en måned i år frem til nu, hvor vi ikke er markant foran sidste års salg. Resten af året er vi ligeledes meget foran på bookinger. I juli måned er der kun ganske få dage tilbage. Skal man have en plads i august eller september, skal man booke nu.”

Opfordringen herfra er klar: Der er ikke mange pladser tilbage, så hvis du vil af sted i år, skal du booke din plads nu.

Læs mere om Henne Strand Camping & Resort her.