Campingplads i et sommerland

Campingland.dk - Den 10/01-2011

Campingpladser ·  De nuværende ejere af Skibstrup Camping i Nordsjælland har overtaget det tidligere Sommerland Falster i Marielyst, som man er ved at bygge om til Danmarks nye campingplads. Dog uden et men – flere af sommerlandaktiviteterne bevares til brug for campingpladsens gæster samt beboerne i lokalområdet.

Arealet af den nye campingplads er på 19 hektar og indeholder flere søer med aktivitetsøer, kæmpebadeland, restaurant samt fantastisk natur.

Grundens oprindelige beboere, Sommerland Falster, havde, inden det lukkede, 200.000 årlige besøgende, og var altså således bredt efterspurgt. Efter overtagelsen har ejerne af Marielyst kunne konstatere, at der er stor, positiv søgning til området, hvorfor efterspørgslen tyder på at hænge fast på trods af sommerlandets nedlukning.

Arealerne er ved blive klargjort, og mens nogle bygninger skal opbygges fra bunden, kan nogle bygninger genanvendes fra det tidligere sommerland, men tidens tand har dog gjort, at de lige skal friskes op frem mod d. 1. april 2011, hvor den nye campingplads står klar til at åbne op for besøgende.

Det tegner altså til, at den nye campingplads bliver en lille turistattraktion på det sydlige Falster. Pladsen åbner altså d. 1. april, hvor man vil have muligheden for at opleve den nye campingplads med egne øjne. Indtil da kan pladsen opleves via hjemmesiden http://marielyst-feriepark.dk/.