128 nørder i bræt-krig på nordfyn!

Campingland.dk - Den 12/09-2019

På tur ·  Lørdag den 21. september bliver Hasmark Strand Camping nord for Odense invaderet af 128 brætspils-nørder fra hele kongeriget.

I virkeligheden er de slet ikke så nørdede, for de er faktisk bare helt almindelige mennesker, der samtidig også er eksperter (eller i det mindste meget heldige), når det kommer til brætspillet Partners!

Efter 15 forudgående kvalifikationsturneringer rundt omkring i hele Danmark - hvortil billetterne nærmest blev revet væk - gælder det nu selve DM-finalen, hvor de kvalificerede fra de 15 turneringer mødes i det endelige opgør om præmierne, pokalen og ikke mindst prestigen.

Partners er et meget folkekært selskabsspil, der udfordrer din taktiske hjerne og dine evner til at samarbejde. Spillet blev første gang udgivet i 1998 og har henover de seneste 20 år været det mest populære brætspil i Danmark. I dag udgives Partners af Odensevirksomheden Game InVentorS og spillet kan spilles af alle fra 8-års alderen og op til stort
brandbart.

DM-finalen bliver en dag med højspænding, konkurrence, vindermentalitet og hygge og vi håber, vi har fanget jeres interesse med en sjov og anderledes reportage-mulighed.

> Se muligheder for overnatning på Hasmark Strand Camping her

PROGRAM FOR DM-FINALEDAGEN I HASMARK:
9.15 Indvejning og morgenbrød
9.45 Indmarch til kamparena
10.00 Velkomst og præsentation af dagens program
10.15 1. runde i A-rækken(herfra går 32 vindere videre og 32 tabere til C-rækken)
11.25 2. runde i A-rækken (herfra går 16 vindere videre og 16 tabere til B-rækken)
1. runde i C-rækken (herfra går 16 vindere videre og 16 tabere til D-rækken)
12.30 Fælles frokost for alle DM-deltagere
13.30 1/8-finaler i alle rækker (Fra alle rækker går 8 vindere videre 8 tabere ryger ud)
14.40 Kaffe og kage-pause
15.10 Kvartfinaler i alle rækker (Fra alle rækker går 4 vindere videre og 4 tabere tyger ud)
16.20 Semifinaler i alle rækker (Fra alle rækker går 2 vindere til finalen og 2 ryger ud)
17.30 Finaler og bronzekampe i alle rækker
18.40 Præmieoverrækkelse og tak for denne gang.

FAKTA OM DM I PARTNERS:
- DM i Partners blev officielt født i 2017 og er vokset
støt i årene siden.
- Langt over 1.000 Partners-spillere har deltaget i DMkvalifikationen.
- Blandt finalisterne finder man både studerende,
skoleinspektører, direktører, taxachauffører,
tøjhandlere, fagforeningsbosser, forfattere,
folkepensionister og elitesportsfolk.
- Omkring 100 medrejsende ”fans” har allerede meldt
deres ankomst til DM-finalen (og der bliver heller ikke
plads til flere!).
- Den geografiske fordeling af kvalifikationsturneringer
har været som følger: 2 på Fyn, 4 på Sjælland og 9 i
Jylland.
- Kun 2 par af de 64 par har deltaget i samtlige DMfinaler.
- Kønsfordelingen i DM-finalen siger 52% kvinder og
48% mænd.
- I kvalifikationsturneringerne har 15 kvinder og 15
mænd pøvet at stå øverst på sejrsskamlen, så
kønnene står helt lige før DM-finalen