Søndervig Camping

Søndervig Camping er en rolig oase lige ved Vesterhavet, her kan I slappe af og komme væk fra den daglige travlhed.

Søndervig Camping ligger kun 600 meter fra stranden, så efter en kort og frisk gåtur gennem det smukke klitlandskab, når du Vesterhavet.

Feriebyen Søndervig, som kun er 10 minutters gang fra campingpladsen, har et stort udvalg af butikker, restauranter og aktiviteter mv.

Vi er klar til at give dig en god og afslappende oplevelse på Søndervig Camping og her har du alle muligheder for at ferien i Søndervig bliver fantastisk.

På Søndervig Camping er der god læ for vestenvinden, selvom campingpladsen ligger tæt på Vesterhavet.

Forår, sommer og efterår. Hver sin årstid, hver sin charme. Vesterhavet har mange ansigter og hvor er det dejligt med en tur til stranden, mærke vinden i håret, sandet i tænderne og tankerne, der flyver rundt som skummet fra bølgerne. Når du kommer hjem til campingvognen mærker du roen sænke sig og du hygger dig sammen med din familie. Måske tændes grillen og om aftenen lyder der en stille summen fra alle campisterne.

Til de mindre børn er der legepladsen med hoppepuder, klatrestativ, store byggeklodser, sandkasse, gynger og rutsjebane. Vi har puslerum til de mindste.

Fra vores kiosk sælger vi det, du skal bruge til morgenmaden, herunder selvfølgelig frisk morgenbrød (bake-off). Derudover is, slik, aviser og kolde drikkevarer. Du er altid velkommen.

Der er mulighed for GRATIS trådløst Internet på hele campingpladsen.

Har du spørgsmål eller har brug for hjælp under dit ophold, hjælper vi selvfølgelig gerne. Vi er til rådighed 24 timer i døgnet, også om natten såfremt et akut behov skulle opstå.
Vi har selvfølgelig ajourført førstehjælpskursus og brandkursus og vi har en hjertestarter og førstehjælpskasse i receptionen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Søndervig Camping.

Find os

Søndervig Camping er klassificeret til:
      

Adresse:
Solvej 2, Søndervig
6950 Ringkøbing


Du kan kontakte os på:
Telefon: 97339034
E-mail: Post@soendervigcamping.dk

Læs mere om pladsen her:
https://soendervigcamping.dk/

Campingland.dk´s vurdering efter besøg på campingpladsen

Billeder fra pladsen