Skive Fjord Camping

Pladsen er anlagt i terrasser på en sydvendt skråning med en unik og storslået udsigt over Skive Fjord og landskabet ved fjorden.



Her er I midt i naturens stilhed og samtidig er der kun 4 km til gågaden i Skive midtby. Skive Fjord Camping fremstår moderne, ren og velholdt med pæne og funktionelle faciliteter. Campingpladsen er i særdeleshed velegnet til både par og børnefamilier p.g.a. den unikke måde pladsen er anlagt på. Pladsen samarbejder med DCU og ACSI.

For børnene
For børnene har vi et særligt underholdningsprogram hele sommeren med ponyskole, krabbefiskeri, gamle lege, boldspil, snobrød, plask i swimmingpoolen og meget mere.

Hytter og mobilehome
Har du ikke egen vogn eller telt så fortvivl ej, mulighederne for overnatning er mange. Pladsen har et mobilehome på 35 m2 og 3 andre forskellige hytter.
Se alle mulighederne her. Se alle mulighederne her.

Fiskeri
Til lystfiskeren er der rige muligheder for at "få noget på krogen" - i fjorden, Skive Å og Karup Å er et paradis for lystfiskere. Læs mere her.

Skive midtby
Her finder du hyggelige gågader, med mange specialbutikker, torvedage, levende musik på udvalgte lørdage, restauranter og en bred vifte af kulturelle muligheder. I omegnen kan der opleves alt fra nordens ældste kalkgrube "Daubjerg Kalkgrube" og verdens største "Mønsted Kalkgrube", ridderkampe på Spøttrup Borg, øen Fur med lokalt bryggeri, frilandsmuseet Hjerl Hede, Nordens største blomsterpark Jesperhus, Jeppe Aakjærs hjem Jenle og meget mere....

Her er nogle af fordelene ved at overnatte på Skive Fjord Camping:
• WIFI, gratis varme bade, gratis adgang til den lækre, solfangeropvarmede swimmingpool.
• Aktiviteter for både børn og voksne.
• Kort afstand til spændende attraktioner og central beliggenhed i forhold til Jyllands attraktioner.
• Gode muligheder for shopping, aktiviteter og oplevelser i Skive.
• Masser af mulighed for vandsport. Der er slæbested for mindre både og badestrand.

Find os

Skive Fjord Camping er klassificeret til:
      

Adresse:
Marienlyst Strand 15
7800 Skive


Du kan kontakte os på:
Telefon: 97514455
E-mail: info@skivefjordcamping.dk

Læs mere om Skive Fjord Camping

Billeder fra pladsen