Campinggården Boeslunde Camping

Enestående tilplantet familieplads med perfekt læ og adgang til skov og strand.

Velkommen til Campinggården Boeslunde.

Enestående tilplantet familieplads med perfekt læ og adgang til skov og strand. Uspoleret natur med mange udflugtsmuligheder, f.eks. øerne Omø og Agersø eller Storebæltsbroen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Saml hele familien og hyg jer sammen i nogle historiske og gode rammer. Der er mulighed for at deltage i de mange aktiviteter på pladsen, f.eks. kreaværksted, ponyridning, minigolf, boldspil og meget mere. Hele familien kan slappe af ved en af de tre svømmebassiner.

Vi tilbyder mulighed for at slappe af i vores hyggelige gårdcafemiljø, hvor en øl fra vores eget bryggeri kan nydes. Om sommeren er der desuden ”live” musik på enkelte eftermiddage/aftener, samt fællesgrill og børnediskotek om fredagen. Aktiviteter ses i vores aktivitetskalender.

Er I interesseret i naturen, er der mange oplevelser i vente. Der er gode stisystemer fra pladsen gennem skoven og langs den flotte naturstrand både til vandring og på cykel. Borreby Mose og Stigsnæs med et rigt fugleliv og Basnæs Nor og Glænø med dobbeltkyst og lavvandet laguneområde med spændende botanik ligger lige i nærheden.

Find inspiration som H. C. Andersen gjorde ved at besøge godserne Holsteinborg, Espe, Basnæs eller Herreborgen Borreby. Langs Storebælt er der et væld af gode badestrande lige fra naturistbadestranden Egerup til den mere kommercielle Kobæk Strand med badebro og restaurant.

Område indrettet med komfortpladser: Ekstra store og med direkte tilslutning af vand, afløb og strøm.

Attraktioner nåes inde for overskuelig køre afstand:
København 1 time, Odense 1 time, vikingeborgen "Trelleborg" 20 min., "Bon Bon land" og "Fantasy World" 40 min., "Gerlev legepark", 10 min., tennis 1,5 km.

Vintercamping 1/10 - 1/4, kun efter aftale.

Bus nr 59: Korsør - Skælskør, kører lige til døren

Find os

Campinggården Boeslunde Camping er klassificeret til:
      

Adresse:
Rennebjergvej 110, Skælskør
4242 Boeslunde


Du kan kontakte os på:
Telefon: 58140208
E-mail: info@campinggaarden.dk

Læs mere om Campinggården Boeslunde Camping

Campingland.dk´s vurdering efter besøg på campingpladsen

Billeder fra pladsen