Campingpladser - Bornholm

Camping på Danmarks østligste ø, Bornholm er en unik oplevelser. Campingpladserne er placeret rundt om på øen - blandt andet ved Sandvig, Aakirkeby, Rønne, Nexø og Svaneke. De ligger midt i den smukke natur og ofte tæt på kysten og de flotte strande, hvor øens mange solskinstimer kan nydes. Samtidig er de ikke langt fra et besøg på Hammershus eller den lokale by. Vil du lidt tættere på fastlandet, er der også mange campingpladser på Møn, Lolland og Falster







Camping Bornholm

Campingferie på Bornholm er ikke lige til højrebenet, når det kommer til transporten til Bornholm, men når først du har fast klippegrund under fødderne venter der Ø-oplevelser i verdensklasse. Faktisk er Bornholm kåret til Europas næstbedste ferieø i en afstemning foretaget blandt mere end 600.000 mennesker af det anerkendte rejsemagasin Condé Nast Traveler. For at det ikke skal være nok, er øen samtidig den ø i EU, der er mest ambitiøse indenfor bæredygtig energiudvikling. Så der venter turistoplevelser i verdensklasse på solskinsøen Bornholm.

Populære campingpladser på Bornholm

Der er 15 campingpladser på Bornholm, der er spredt over hele øen. Størstedelen ligger rundt langs øens flotte kyststrækning, hvor klipperne på øen er en fast bestanddel i mange af øens attraktioner. Mest kendt er borgruinen Hammershus på nordvestsiden af øen, men når vi taler om klipper som omdrejningspunkt, kommer du ikke udenom Rokkestenen, Ekkodalen, Jons Kapel og Helligdomsklipperne, hvor du kan komme ind i grotter.

Campingpladserne på Bornholm er generelt af rigtig høj kvalitet. Her findes mange familievenlige campingpladser, hvor der bliver taget særligt hensyn til familiens børn. Det betyder blandt andet børnevenlige swimmingpools og legepladser. Mange af campingpladserne er beliggende direkte ud til stranden, og der er fine muligheder for at nyde den Bornholmske natur og de smukke omgivelser, som ikke fås lignende andre steder i Danmark. På Bornholm finder man blandt andet campingpladser ved Sandvig, Aakirkeby, Lyngholt, Hasle, Rønne, Nexø og Svaneke.

Aktiv campingferie på Bornholm

Mellem de lækre middagsretter, der bliver indtaget ved campingvognen eller på de lokale restauranter, skal der en gang motion til. Med over 230 km cykelstier er der god grund til spænde cyklen på taget eller campingvognen, når ferien går til Bornholm. Her er et utal af vandreruter på øen. Mest populær er Kyststien fra Sandvig til Gudhjem, der er en samlet strækning på 18,5 km og blandt andet leder dig forbi Allinge, Bornholms Kunstmuseum og Helligdomsklipperne.

En campingferie på Bornholm skal indeholde besøg på et eller flere røgerier. Gudhjems, Allinge, Nordbornholms, Svaneke, Hasle og Nexø er blot en lille men ikke udtømmende liste over øens mange røgerier. Her er sild naturligvis i højsædet, men der findes også mange andre spændende fisk i røgovnen. Med en øl fra Svaneke Bryghus eller et af Bornholms andre mikrobryggerier bliver det ikke bedre. Hvis oplevelserne på Bornholm ikke er nok, kan du krydre det hele med en dagstur til Christiansø. Du kan sejle fra Gudhjem og komme til Danmarks østligste punkt og opleve naturen omkring søfæstningen. Læs mere om ferie på Bornholm på https://bornholm.info.

Læs mere om camping i Rønne, .

På Campingland.dk kan du læse mere om de enkelte campingpladser på Bornholm samt finde gode tilbud og billige campingferier til den danske solskinsø Bornholm.

Vores gennemsnitlige vurdering af campingpladserne på Bornholm er 4,8 stjerner ud af 5. Det er baseret på 18 anmeldelser.