Nexø Camping - så kommer du ikke tættere på havet


1000 meter fra Nexø havn ligger Nexø Camping helt ned til havet
Ole, pladsens ejer vidste, at vi kom og havde efterladt en besked om, at vi kunne tage alle pladser som var frie med undtagen af én. Vi kom midt i frokostpausen.
Vi skulle have boet tre dage på pladsen i højsæsonen i slutningen af juli, men vi blev der for en hel uge.

Pladsen tiltalte os meget, da vi gerne vil have udsigt og ikke har noget at bruge snobrødsbagning eller fællesdans til.

Nexø Camping er til trods for dens fantastiske beliggenhed forholdsvis billig.

Om Nexø Camping
Pladsen ligger som sagt helt ned til havet og har på den ene side Nexø Gl. Røgeri, som leverer en absolut glimrende frokost med alt godt fra havet. De har også et udsalg af fiskespecialiteter.

Pladsen har sauna, gode rene store baderum og toiletter.

Pladsen har en del hytter og var en af de første på Bornholm, der fik en legeplads.

Ole tilbyder pakkerejser med færger fra Ystad, Køge og Sassnitz i Tyskland, som det godt kan betale sig at kigge på.

Seværdigheder
Lige op ad pladsen ligger Stenbrudssøen, hvortil der kan købes fiskekort. Det er er et meget smukt område.

Der er 3 km. til Paradisdalen og Rokkestenen. Der er 6 km eller 18 minutter på cykel til Balka Strand ? en af Bornholms bedste strande.

Ellers er der ikke langt til Gudhjem og dens små hyggelige handelsgader for slet ikke at tale om Svaneke, som nok tog os mest med storm, da butikkerne ligger meget samlet, og der var rigtigt mange mennesker og en virkelig god stemning.

Vi fik i øvrigt en frokostbuffet i Gudhjem på Brøddan, som vi godt kan anbefale.

Wifi og mobildækning
Nexø Camping har wi-fi mod betaling i reception og hovedbygning. Jeg har ikke erfaring med det, da pladsen gav flere ?pinde? på 4G på 3 og sikkert også på andre selskaber. Den ligger i byzone.

Pladserne
Der er ingen tillæg for havudsigt. Her gælder først til mølle. Pladserne kan være booket, men vi fik en fin plads med udsigt til Nexø Havn og masser af vand. Vi kunne have fået en plads helt ned til vandet, hvor det nogle gange sprøjter op på pladsen ??

Pladserne er ikke stramt mærket op, men der var fin plads til alle i højsæsonen, hvor vi var her.