Vesterhavets brusen og duften af grantræer


Vesterhavets brusen og duften af grantræer

Vesterhavets brusen og duften af grantræer

En sensommer fredag i slutningen af august, startede vi bilen og satte kurs mod vestkysten. Nærmere bestemt Blokhus Natur Camping. Vi ville nå at nyde de måske sidste dage med +20 grader, og hvilket bedre sted at gøre det end på en campingplads.

Det første der mødte os ved ankomsten, var et par glad lejrchefer Peter og Mia der tog kærligt i mod os og viste os hen til vores plads, plads nr. 210. Fin placering tæt på sanitetsbygningen og legeområde.

De første indtryk vi fik da, vi var ved at pakke ud og havde sat os i havestolen i forteltet var: Duften af grantræer som omkranser hele pladsen, og er med til adskille pladsens forskellige gader. På en eller anden måde gjorde duften bare at det føltes som en rigtig ferie og dejligt afslappende.

Det næste vi lod mærke til, efter roen og mørket var faldet over pladsen, var at der var en mærkelig summen, nemlig lyden af det prægtige Vesterhav.

Havet ligger kun 5 minutters kørsel i bil fra pladsen, du kan også sagtens gå til vandet fra pladsen. Derudover kan man ligeledes cykle og gå til Blokhus - Du ender på torvet hvis du tager ruten gennem Blokhus Klitplantage, super hyggelig tur :)

6 forskellige "hovedgader"

Det er pladsens navne på 6 forskellige "hovedgader", der i snit kan rumme ca. 40 enheder. Gaderne ligger parallelt med hinanden. Vejen igennem rækkerne er snoet, hvor små volde afgrænser pladserne og gennemkørsel med bil. Dette gør pladsen nem at overskue og det skal gå virkelig galt, hvis det skal lykkedes dig at fare vild.

På pladsen finder du også små bede med urter som campisterne kan bruge til deres madlavning, og i nærområdet finder du 2 ridecentre som tilbyder guidede rideture(mod betaling)

Pladsen har også et stort legeplads område, med en stor hoppeborg, rutsjebaner, mooncars kan lejes i receptionens åbningstid.

Bagerst på pladsen finder du et stor naturområde hvor der er stier i det høje som mange campister bruger til gåture, eller til en smuttur ned til den lille sø forenden af grunden, hvor man kan medbringe madpakke og nyde roen.

Godt at vide/tips inden du vælger din plads på Blokhus Natur Camping:
- Børnefamilier kan med fordel bo i den sydlige ende af pladsen, da du dermed at tættest på sanitetsbygninger, børneaktiviteter, reception mv.
- Familier der prioriterer ro og mere privatliv kan med fordel bo i den nordlige ende af pladsen.
- Pladsen tilbyder gratis bad, og der kan bestilles frisk morgenbrød i receptionens åbningstid, pladsen samarbejder med Blokhus Bageri.
- Har du ingen campingvogn, så fortvivl ej, der er rig mulighed for at leje en af 10 hytter og 2 safari telte.

Overordnet set er Blokhus Natur Camping en solid campingplads med alle fornødne faciliteter, for at holde en dejlig ferie med rig mulighed for aktiviteter for familien på pladsen og i nærområdet.

PS. Tager du til Blokhus Natur Camping, så SKAL du simpelthen ned og køre en tur med bilen på den brede sandstrand