Nemt at finde rundt på pladsen
Godt poolområde
Tæt på natur, vand og by
Ældre, men super pæne og rene faciliteter
Skal køre for at komme til byen
Vesterhavets brusen og duften af grantræer
En sensommer fredag i slutningen af august, startede vi bilen og satte kurs mod vestkysten. Nærmere bestemt Blokhus Klit Camping. Vi ville nå at nyde de måske sidste dage med +20 grader, og hvilket bedre sted at gøre det end på en campingplads.
Det første der mødte os ved ankomsten, var et glad lejrchef par(Robby og Lene) der tog kærligt i mod os og viste os hen til vores plads, plads nr. 210, beliggende på Løvevej. Fin placering tæt på sanitetsbygningen og legeområde.
De første indtryk vi fik da, vi var ved at pakke ud og havde sat os i havestolen i forteltet var: Duften af grantræer som omkranser hele pladsen, og er med til adskille pladsens forskellige gader. På en eller anden måde gjorde duften bare at det føltes som en rigtig ferie og dejligt afslappende.
Det næste vi lod mærke til, efter roen og mørket var faldet over pladsen, var at der var en mærkelig summen, nemlig lyden af det prægtige Vesterhav.
Havet ligger kun 5 minutters kørsel i bil fra pladsen, du kan også sagtens gå til vandet fra pladsen.
Løve-, Elefant-, Zebra-, Abe-, Tiger-vej
Det er pladsens navne på 6 forskellige ”hovedgader”, der i snit kan rumme ca. 40 enheder. Gaderne ligger parallelt med hinanden. Dette gør pladsen nem at overskue og det skal gå virkelig galt, hvis det skal lykkedes dig at fare vild.
Udover at vejnavnene på pladsen er dyrenavne, huser pladsen også 2 geder, 2 kaniner, og parakitter, undulater og papegøjen rosella. Perfekt til børnene. Vi var forbi og hilse på dem alle, gederne vil rigtig gerne snakke.
Udover diverse dyr, har pladsen også en stor legeplads, med 2 hoppeborge, rutsjebaner, aktivitets rum(med pool, bordfodbold mv.), tennisbane, mooncar bane mv.
Og er du en vandhund og trænger til en dukkert, har pladsen en rummelig pool med tilhørende børnebassin. Selv om det var slut august og reelt set ikke højsommer mere, havde pladsen holdt poolen kørende, så man kunne blive kølet af i sensommer varmen, vi testede selvfølgelig poolen, med stor succes.
Godt at vide/tips inden du vælger din plads på Blokhus Klit Camping:
- Børnefamilier kan med fordel bo i den sydlige ende af pladsen, da du dermed at tættest på sanitetsbygninger, børneaktiviteter, reception mv.
- Familier der prioriterer ro og mere privatliv kan med fordel bo i den nordlige ende af pladsen.
- Pladsen tilbyder gratis bad, og der kan bestilles frisk morgenbrød hver morgen.
- Har du ingen campingvogn, så fortvivl ej, der er rig mulighed for at leje en af 12 campingvogne eller en af 8 hytter.
Overordnet set er Blokhus Klit Camping en solid campingplads med alle fornødne faciliteter, for at holde en dejlig ferie med rig mulighed for aktiviteter for familien på pladsen og i nærområdet.
PS. Tager du til Blokhus Klit Camping, så SKAL du simpelthen ned og køre en tur med bilen på den brede sandstrand
Se flere facts og billeder fra Blokhus Natur Camping her