Udstyr · Historien om den danske teltproducent Oase Outdoors ApS er en vaskeægte familiehistorie. I dag ligger firmaet grund til 3 forskellige brands: Det velkendte familiemærke "Outwell", "Easy Camp" som henvender sig til begyndercampisten og "Robens" som er for den etablerede trekking-campist.
Historien om Oase Outdoors er også historien om engagement og passion for camping og outdoor liv. Mogens Arens startede virksomheden i 1984 ud fra en filosofi om, at tilbyde forbrugerne produkter af god kvalitet til overkommelige priser. Mogens arbejdede støt og roligt virksomheden større og i 1993 trådte 2. generation i form af Henrik Arens ind i virksomheden.
Fokus på innovation
Med Henriks tilstedeværelse blev fokus på innovation endnu større, og de forskellige brands begyndte for alvor at tage form. Det store gennembrud for Oase Outdoors og Arens familien kom midt i 90’erne, hvor eksporten begyndte at tage fart for virksomheden.
Op igennem 90’erne overtog Henrik Arens mere og mere det kommercielle ansvar i virksomheden, og i 2004 blev han udnævnt til administrerende direktør. Et naturligt og velvalgt tidspunkt til et generationsskifte, med nye vinde blæsende på camping- og outdoor markedet. Med Henrik i spidsen fremstår virksomheden i dag skarpere og mere klar til markedets udfordringer, end nogensinde før.
Rødder i det midtjydske
Oase Outdoors hovedkontor ligger i dag i Give, hvorfra aktiviteterne på internationalt plan styres. I sammenhæng med kontor og lager findes også et 2.500 m2 stort showroom. Det er også her, at firmaets produktudviklingsafdeling holder til.
Siden starten i 1984 har Oase Outdoors haft en betydelig markedsmæssig vækst, og i dag markedsføres produkterne på mere end 25 markeder verden over.
Hovedmarkederne er Storbritannien, Danmark, Tyskland samt Holland og nye markeder er hele tiden på vej. Oase Outdoors har eget salgsteam i Storbritannien, som er et marked i markant vækst. Desuden vil der i de kommende år blive satset endnu mere på fremtidige vækstmarkeder i Østeuropa og Rusland, som også vil komme til at opleve de mange camping- og friluftsprodukter fra Oase Outdoors.
Produkterne distribueres via traditionelle caravanforhandlere, sportsbutikker, specialbutikker og i højere og højere grad igennem store varehuskæder.