Campingpladser · Badeland, klappegeder, kattekillinger, cirkus og grillmad var nogle af nøgleordene fra vores weekend på Vestbirk Camping ved Østbirk.
Selvom vi besøgte pladsen i en af de mere regnfulde weekender, holdt det os ikke tilbage for at være ude det meste af tiden.
Vi nød det opvarmede badeland med rutschebane, de gode legepladser og hoppepuderne.
Børnene havde det også sjovt med at forsøge at fange de vilde kaniner af flere omgange - dog uden held :)
Travlt i grillbaren - de er varmet op til højsæsonen!
Skulle overskuddet til at sætte gang i den store aftenmenu svigte, så fortvivl ej. Lene og holdet er klar til at sikre din aftensmad i grillbaren. Her fik vi en absolut godkendt grillmad.
… Og er du i tvivl, så bestil deres stjerneskud, det vil du ikke fortryde.
Gedekid og kattekillinger
Skal du forbi pladsen den kommende tid, kan du godt glæde dig til at møde de små gedekid og kattekillinger, der bor på pladsen. Killingerne var godt i gang med at blive tamme og flere børn fik lov at holde de søde killinger.
Snyd ikke dig selv for en tur i kano
Pladsen ligger lige ud til Gudenåen, så vi vil helt klart anbefale en tur ud på åen, hvor I kan nyde den smukke natur. Kanoer kan lejes på pladsen.
På Vestbirk Camping havde vi slet ikke dage nok, vi kommer meget gerne igen! :)
Læs mere om Vestbirk Camping her.