På nettet · Mange campingcampingpladser finder på nye arrangementer for at trække campister til. Flere og flere campister vil nemlig mere end blot fodboldturneringer og snobrød. På Camping Møns Klint har man derfor lavet en temauge i samarbejde med Feddet Camping der bringer campisterne helt tæt på verdens hurtigste dyr.
Hør interview via linket til højre...
Uge 24 kommer til at stå i naturen og fuglenes tegn hvis du befinder dig på Camping Møns Klint i Danmarks sydøstligste hjørne. Sammen med en vejleder, har pladsen nemlig valgt at sætte fokus på verdens hurtigste dyr - vandrefalken der yngler i det naturfredede område.
Verdens hurtigste yngler på Møns Klint
Vandrefalken, der rent faktisk er verdens hurtigste dyr, yngler netop i området ved Møns Klint. Dette og meget andet kan man høre om når naturvejleder Niels Peter Andreasen fortæller om det sjældne ornitologiske fænomen.
Vejlederen underviser inden for naturbeskyttelse, ornitologi og friluftsliv, og hans faglige interesse har ført ham til adskillige rejser verden rundt.
Flere arrangementer i støbeskeen
Men på Camping Møns Klint har man flere forskellige arrangementer på plakaten. Allerede den 29. april sadler lejrchefen op og ifører sig den røde jakke når han deltager i dette års Jagtridning Camping Møns Klint.
"Flere familier kører i konvoj for at deltage i jagtridningen i slutningen af måneden", fortæller Ole og fortsætter. "Far kører med campingvognen og mor følger efter med heste traileren".
Jagtridningen vil komme til at foregå i Klinteskoven og ved Klintholm Gods hvor også pladsen ligger.
Hør interviewet med lejrchefen og se programmet på pladsens hjememside via linket øverst i artiklen. Det endelige program for temaugen på pladserne om vandrefalken og havørnen er klar umiddelbart efter påske lover lejrchefen.