Trægulv til forteltet

Pressemeddelelse - Den 10/04-2005

Udstyr ·  DCT-Vejle fortæller i en pressemeddelelse om et "blødt" trægulv der er konstrueret som fliser, og dermed let at lægge. Gulvet er forsynet med et underlag af "plast" som beskytter gulvet mod fugtoptrængning nedefra.

Trægulvet er meget blødt at gå på og har en lækker fjedrende effekt. Og så giver det et dejlig jævnt og stabilt underlag. Ud over at gulvet giver en super komfort, så giver gløden i træet en hygge og ”varme” der fylder hele teltet.

Trægulvet er lavet som fliser. Det gør det meget nemt og ukompliceret at lægge gulvet. Og nemmere at opbevare, når det skal tages væk igen.

Træsorten er Tereticornis (hårdttræ) og mærket med det kendte FSC mærke,
der sikrer, at træet kommer fra kontrolleret skovbrug.

Træfliserne måler 30 x 30 cm og er forsynet med et underlag af ”plast”, der sikrer at fugt af forskellig art ikke trænger op i forteltet. Træfliserne er meget lette at samle – de er udstyret med stift og øje, så det er bare at ”trykke” dem sammen. For at give gulvet et flot og færdigt udseende, kan man også montere lige afslutninger og hjørner.

Prisen pr. flise er kr. 45 . Pr. kvm. koster trægulvet 495,- De lige afslutninger koster kr. 45,- pr stk. og hjørnerne koster kr. 365,- for 1 sæt (8 hjørnestykker).

Få oplyst nærmeste forhandler hos DCT Vejle A/S – du finder link til forretningens hjemmeside under "Besøg.WWW".