Udstyr · Anskaffelsesprisen på en petroleumskamin er noget højere end ved køb af en traditionel gasovn. Når det så er sagt, er alle ulemperne vist også lagt på bordet. Vi har testet to af Zibro's petroleumsovne på en af forårets campingture.
På en af årets første campingture testede vi et par petroleumskaminer fra Zibro. En Zibro Turbo R50C, og en Zibro Laser SRE 156.
Ovnene er dyrere i anskaffelse end en almindelig gasovn, men der er flere helt åbenlyse fordele som gør investeringen fornuftig alligevel.
Penge sparet i det lange løb...
For campister kan der i det lange løb være mange penge at spare. Godt nok er anskaffelsesprisen højere end ved en gasovn, men hen over tiden spares der en del på brændstoffet. Også det faktum, at ovnen har en længere levetid end en gasovn er medvirkende til, at der i det lange løb ikke skal investeres flere penge end ved gasovnen.
Også dit fortelt har godt af en petroleumsovn. Teltet "damper" ikke af kondensvand da der ikke udskilles vand i forbrændingsprocessen på en petroleumsovn. Ved gasovnen udskiller en 11 kg.'s gasflaske ca. 16 liter vand, og det optages i telt og indbo!
Hent hele testen under Download
Vi har samlet testen i en PDF-brochure som du kan hente under Downloads. Du kan også besøge Zibro's hjemmeside der dog p.t. er under ombygning. Den forventes klar igen i august.