Udstyr · Sprite er efter en kort pause nu igen at finde på det danske marked. I første omgang er der tale om 4 modeller i Sprite Super, der sælges til meget konkurrencedygtige priser.
Efter en kort pause fra det danske marked kommer de første vogne fra Sprite nu til Danmark igen. De første vogne forventes at lande ude hos forhandlerne i starten af 2010.
- Vi er utroligt glade for, at Swift fabrikken har valgt at komme tilbage på det danske marked, til glæde for de mange Sprite campister, som har savnet Sprite de sidste år, udtaler Steen Reinholdt Rasmussen fra firmaet Intercamp A/S, der har været importør af Sprite siden 1958.
4 modeller i Sprite Super
Sprite Super byder på 4 modeller. 490 CE med enkeltsenge, 480 CF og 450 CF med fransk seng og den mindste 420 CT med dinette, vægfast bord og stort toiletrum med separat brusekabine.
»Value for money«
Sprite Super tilbyder fire modeller - 420 CT, 45n CF, 480 CF og 490 CE - til det danske marked til priser der starter ved 124.000 og slutter ved 142.000. kr.
Med over 50 år ”på bagen” på det danske marked har Sprite været med siden branchens barndom. Produktudvikling gennem alle årene både, hvad angår udvendigt design og
indvendig komfort, betyder at Sprite 2010 med sit unikke udvendige design og materialebrug er helt fremme i toppen af markedet.
Mange fine tekniske detaljer øger både bokomforten og velværen i vognene. Det udvendige design præges af en meget elegant aerodynamisk linieføring, ligesom brugen af glatte aluminiumsplader, der hos de tyske konkurrenter koster et betragteligt beløb, er med til at øge det elegante look.
Sprite er sin egen – og det har den altid været, og det kan være én af årsagerne til at Sprite nok er den eneste campingvogn på markedet, der har klaret sig og været med siden branchens start.
Se flere billeder i billedgalleriet øverst i artiklen, og læs mere om Sprite på Caravanringens hjemmeside.