Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredje part. Læs mere >>
Udstyr · Beyerland er et mærke der konkurrerer på prisen når campisterne står for at skulle vælge mellem ny eller brugt campingvogn. Det prisbillige Hollandske mærke forhandles til priser der starter ved knap 83.000 kr., og det gør mærket til en konkurrent over for det bugnende brugtvognsmarked, fortæller Caravan Ringen i en pressemeddelelse.
Trods de sidste års rekordstigninger på salg af nye campingvogne holder brugte vogne en god pris. Mange førstegangskøbere vælger at købe en brugt vogn netop for at undgå at investere mange penge i campinglivet, før det er afprøvet. Men en brugt vogn kan dog være forholdsvis dyr at anskaffe.
"At brugte vogne holder en god pris, selv om der sælges stadig flere nye vogne, skyldes først og fremmest, at camping er in. Flere og flere bliver campister", siger direktør Steen Rasmussen fra Caravan Ringen og han fortsætter:
Ny vogn til samme pris som en brugt
"I dag er det faktisk muligt at anskaffe sig en splinterny campingvogn til samme pris som en brugt. Oven i købet med al den komfort man kan ønske sig.”
Sidste efterår introducerede Caravan Ringen et helt nyt mærke på det danske marked og det har vist sig, at de prisbillige modeller fra den hollandske producent Beyerland i høj grad tiltaler førstegangskøberne.
"Beyerlands billigste modeller starter ved priser på 82.950 kr. for en fuldt udstyret og komfortabel vogn. De har sågar udstyr som ekstra stort køleskab og luksusblæservarme og de er konstrueret efter de mest moderne principper med sandwichkonstruktion på et Alko-chassis. Man får altså utrolig meget for pengene i forhold til at købe en brugt vogn," siger Steen Rasmussen, og fortsætter:
Fabrikeres på topmoderne fabrik
”Årsagen til de lave priser ligger ikke i, at den hollandske fabrik har sparet på konstruktion, sikkerhed eller udstyr. Tværtimod skyldes det, at Beyerland er en europæisk sværvægter blandt campingvogns-producenterne. Mange campister, der kører sydpå, har bemærket at Beyerland i resten af Europa er en særdeles populær campingvogn. De bruger præcis de samme materialer som konkurrenterne og har de samme underleverandører, men deres fabrikker er topmoderne og er derfor i stand til at producere billigere."
Modelserierne byder på 21 varianter, hvor luksusmodellen Quartz 495 prismæssigt topper med en pris på knap 150.000 kr.
"Men for familier, der skal ud og campere for første gang, er det uden tvivl Sprinter modellerne, der trækker med størrelser fra 350 til 470. Den største Sprinter er blevet utrolig populær for børnefamilier med fast seng til forældrene og etagesenge til børnene og en pris på lige godt 100.000", siger Steen Rasmussen.
I introduktionsåret for Beyerland i Danmark tilbyder Caravan Ringen en speciel model Sprinter 440 med meget stort køkken og en stor siddegruppe bagi. Vognen er udstyret med alt komfortudstyr endog et komplet sæt sengetøj. Modellen er blandt de mest solgte i Europa.
Læs mere om mærket på Caravan Ringen, og på producentens hollandske hjemmeside via linket øverst i artiklen.