Udstyr · At sætte telt op kan sende temperamentet i vejret og give en kedelig start på en længe ventet ferie. Men med en adapter på boremaskinen bliver det en fornøjelse at skrue pløkkerne i jorden.
Wurmi har udviklet en serie af skruepløkker som et glimrende alternativ til de velkendte stålpløkker. Pløkkerne skrues i jorden med enten hånden eller ved hjælp af en elektrisk boremaskine med adapter.
Der findes alt fra varianter, der griber fat, når jorden er sandet, til varianter, der finder vej i jorden trods ler og sten. Og så bøjer de ikke, når de rammer en sten – i stedet finder de vej udenom.
Pløkkerne er produceret af glasfiberforstærket kunststof, hvilket gør dem lette og holdbare. I serien findes også andet spændende tilbehør opbygget efter samme princip som pløkkerne f.eks. et parasolspyd og en stangholder.
Læs mere om mulighederne og find nærmeste forhandler grossistens hjemmeside via linket øverst i artiklen.