Campingpladser · Lille ny dansk klub af campingpladser med oplevelser og fantastisk service på menuen, er under vejs.
Moderne campister vil have oplevelser. Unikke oplevelser og rigtig god service - men det er nok ikke det der generelt har præget branchens investeringsbudgetter gennem årene.
"Der har i mange år været alt for megen fokus på hardware og faciliteter. Derfor blev vi enige om at lave en lille klub med nogle engagerede mennesker, der elsker at yde fantastisk service og lave unikke oplevelser for deres gæster" fortæller en af bagmændende Torben Frydenlund Rasmussen fra Camp Hverringe.
"Vi kalder samarbejdet for Unique Camping, fordi vi dyrker vores forskelligheder men samtidig har en fælles passion for at give vores gæster den perfekte campingferie. Vi har hver især oplevet stor succes med at have gæsten i centrum og have mange aktiviteter på pladserne. Det gør vi det nu til vores fælles varemærke".
Unique Camping består indtil nu af de fire campingpladser; Bøsøre Strand Feriepark, Lærkelunden Camping, Saltum Strand Camping og Camp Hverringe - Bøgebjerg Strand. Det er et dynamisk og udviklende samarbejde med en vision om at give gæsterne de bedste campingoplevelser. Løbende vil vi udfordre hinanden med at finde på nyt, så vi kan begejstre både store og små gæster. Og at vi har fine og rene faciliteter er jo blot en selvfølge som der ikke skal stilles spørgsmål ved.
Vi har ikke til formål at blive en stor klub - men hellere en klub bestående af unikke campingpladser der har sit eget særpræg og oplevelser - og frem for alt er vilde med deres gæster. Det her er jo helt nyt, så vi vil naturligvis holde øje og se os omkring efter pladser som kunne passe godt ind i klubben. Der findes helt sikkert flere campingfolk med samme store passion for glade gæster, så mon ikke vi bliver lidt flere hen af vejen.
"Noget af det, der vil gøre Unique Camping unikt, er de utrolig mange aktiviteter som er tilpasset de enkelte pladser og årstiden. Vi sætter en ære i at have masser af oplevelser på programmet i hele åbningsperioden - og vi tør godt love at der bliver noget at glæde sig til, noget at grine af, tænke over og drømme om" slutter Torben Frydenlund Rasmussen. "Du skal bare holde øje med vores små grønne stickers, med et af vores fælles budskaber "Vi elsker vores gæster", så ved du, at du er på sporet".
Vil du vide mere om den lille "camping klub" med de unikke oplevelser, så tjek www.unique-camping.dk eller kontakt Torben Frydenlund Rasmussen på tel. 20 43 71 52.
Læs mere om Bøsøre Strand Feriepark her
Læs mere om Camp Hverringe Bøgebjerg strand her
Læs mere om Lærkelunden Camping