Nybyggernes plovskær blev til verdenskendt gasgrill

Pressemeddelelse / Per Højgaard - Den 30/01-2005

Udstyr ·  På basis af gamle sydafrikanske traditioner startede firmaet Cadac i 1948 med at producere gasgrillen Skottel Braai. Det har udviklet sig til et bredt produktprogram, men principperne er stadig de samme: Nem, hurtig og sund madlavning i det fri.

Når de sydafrikanske nybyggere, boerne, arbejdede i markerne og overnattede i det fri, tilberedte de deres måltider på deres medbragte gammeldags plovskær.

Plovskæret blev placeret på et bål, og herpå kunne de så tilberede (”braai’e”) et sundt måltid mad, uden brug af fedtstoffer eller olie.

På basis af denne tradition startede det sydafrikanske firma Cadac i 1948 produktionen af gasgrillen Skottel Braai. Plovskæret er i dag erstattet af en emaljeret stegepande (Skottel Braai), og den åbne ild af en særdeles effektiv gasbrænder, men princippet er det samme: Nem, hurtigt og sund madlavning i det fri.

Udviklet siden 1948
Siden 1948 har Cadac udviklet denne gasgrill ud fra boernes gode ide om at braai’e mad. I dag findes derfor en lang række produkter, som giver mulighed for at tilberede mad på alle tænkelige måder, man kender fra et almindeligt køkken - nu blot på eksklusivt udstyr beregnet til brug i det fri.

De nye 2005-modeller byder på mange forbedringer, der må betegnes som nyskabende for gasgrill. Blandt forbedringerne er en ekstra kraftig brænder, som ikke blæser ud, samt såkaldt peitzo-tænding.

Men selve konceptet og ideerne bag Cadac’s gasgrill bør man i egen interesse opleve i praksis.

Læs mere om Cadac på hjemmesiden - du finder link under "Besøg.WWW".