Udstyr · Hobby introducerer nu en vintervogn “Hobby Torino” der er en komplet udstyret vogn optimeret til netop vintercamping. I weekenden den 28-30 oktober viser landets Hobby-forhandlere den nye udstyrspakke som uden videre kan monteres i nye og ældre modeller af Hobbyvogne, fortæller Hobby i en pressemeddelelse.
Nu kan familien Danmark komme tæt på campinglivet, når Hobby-forhandlerne over hele landet inviterer alle til at få et indblik i campinglivets glæder ved et spændende OPEN BY NIGHT-arrangement.
Det sker i weekenden den 28.-30. oktober, hvor alle 17 Hobby-forhandlere i Danmark holder OPEN BY NIGHT. Fredag er der åbent til kl. 22.00, mens der er åbent kl. 10.00-16.00 både lørdag og søndag.
I dag er en campingvogn et komfortabelt feriehjem med alle moderne bekvemmeligheder. De fleste campingvogne har f.eks. toilet, køkken med køleskab, kogeplader, mikroovn samt varmt og koldt vand.
En varm nyhed
Hobby introducerer nu en vintervogn “Hobby Torino”. Der er tale om en komplet udstyrspakke, der er beregnet til at optimere almindelige Hobbycaravans til vintercamping. De fleste nye og ældre Hobby-vogne kan uden videre udstyres som lune vintercampingvogne med det gennemtænkte koncept. Der er tale om en samlet udstyrspakke, bestående af gennemprøvet teknologi fra nogle af verdens førende producenter.
Den nye udstyrspakke “Hobby Torino” gør det muligt at campere komfortabelt ved helt ned til 10 graders frost. Også i forårs- og efterårsmånederne kan man glæde sig over det gode indeklima med en effektiv varmecirkulation.
Til åbent hus arrangementet bliver der mulighed for at se den nye “Hobby Torino” model og masser af tilbehør og ekstraudstyr til campingferien.
Læs mere om udstyrspakken og åbent hus arrangementet på Hobby's danske hjemmeside - klik dig videre via linket i boksen "Ekstra!".