Ny alarm forhindrer gasoverfald på turister i campingvogn

Per Højgaard - Den 05/02-2006

Udstyr ·  Et nyt avanceret produkt på det danske marked giver større sikkerhed i og omkring dín campingvogn. NX-5 er ikke kun en ny gasalarm, men samme tid også et varslingssystem der vækker dig, og tænder lyset hvis ubudne gæster pusler rundt i længere tid uden for din campingvogn.

Ny alarm forhindrer gasoverfald på turister i campingvogn

Hver sommer kan man læse beretninger om, at danske turister i campingvogn er blevet frarøvet deres ejendele – efter at tyveknægte først har bedøvet dem med gas, mens de sov. Derefter har tyvene kunnet trænge ind i campingvognen og tage, hvad de ville. Det er ikke bare gas – det er dødelig alvor!

NX-5 gasalarm vækker de sovende – og tænder lyset!
ETS præsenterer nu en gasalarm NX5, der er så effektiv, at den, i en specialudgave, er godkendt af NATO og i dag beskytter de norske soldater i Afghanistan.

Gasalarmen NX-5 fungerer som et elektronisk gitter rundt om campingvognen. Systemet varsler beboerne i campingvognen med lyd og lys – også hvis der opstår brand, eller hvis nogen bevæger sig i længere tid udenfor campingvognen.

Mere end en gas- og brandalarm
I tilfælde af alarm sendes der en SMS-alarm til ejerens mobiltelefon, samtidig med, at en alarmcentral får en melding. Som noget helt nyt, kan alarmen nu også overføres via GPS satellitsporing, der viser helt nøjagtigt, hvor campingvognen befinder sig. Hjælpen er på vej!

"Da der er tale om et helt nyt produkt på markedet er prisen endnu ikke fastsat, men den kommer til at ligge i omegnen af 3.400 kr.", fortæller Brian Clemens fra ETS Distribution Scandinavia A/S der er importør af produktet.

Læs mere om gasalarmen NX-5 på firmaets hjemmeside - du finder link øverst i denne artikel.