Udstyr · I disse dage introducerer Dometic en ny køleboks med en kapacitet på 41 liter. Det er en 3-vejs bærbar køleboks som har den største opbevaringskapacitet samt den bedste køleevne blandt sammenlignelige produkter i 40 L segmentet, fortæller producenten i en netop udsendt pressemeddelelse.
Dometic introducerer RC 1700 EGP, en ny 41 L 3-vejs køleboks til hhv. gas / 230 v / 12 v. Denne nye køleboks forstærker det allerede store sortiment fra Dometic af bærbare absorptionskølebokse og frysere.
For den aktive person, der nyder udendørslivet, og som stadig gerne vil have maksimal komfort, hvor man end befinder sig, falder den seneste produktudvikling i god jord. Uden tvivl vil man sætte pris på den nye 41 L boks fra Dometic, med den store opbevaringskapacitet, suveræne køleeffekt og optimale komfort, når man er på farten.
Total uafhængighed med frit energivalg
RC 1700 EGP er baseret på Dometic’s absorptionsteknologi, hvilket betyder, at boksen kan drives med 12 v batteri, 230 v eller gas. Dette giver total uafhængighed og frit energivalg. Udover denne totale uafhængighed, medfører absorptionsteknologien også, at køleboksen er fuldkommen lydløs i modsætning til kølebokse, der køles ved hjælp af en kompressor eller et termoelektrisk aggregat.
Med 41L volumen er der i denne nye køleboks plads til enten 8 stk. 2 liter flasker eller 13 stk. 1,5 liter flasker stående. Denne store kapacitet passer fint til en familie på farten i flere dage eller som et perfekt supplement til køleskabet i f.eks. en campingvogn, når man er på en længere ferie til sol og varme.
Køler selv med 32 grader i forteltet
RC 1700 EGP køler og holder både drikkevarer og mad koldt. Selv ved en udvendig temperatur på 32 grader, kan køleboksen lave isterninger. På grund af Dometic’s store erfaring med køleteknologi giver denne nye køleboks, ifølge interne tests, den bedste køle-effekt blandt alle 40 L absorptionskølebokse, der findes på markedet.
Boksen, der er produceret i kraftigt og holdbart materiale, har en lang levetid og det flotte design med det flade låg gør, at dette kan bruges som et bord / aflægningsplads. Boksen leveres i en moderigtig farvekombination med antracit kabinet, låg samt bærehåndtag er i lyseblå pastelfarve.
Da køleboksen er produceret på en europæisk ISO 9001 og ISO 14001 certificeret fabrik, der er underlagt de strengeste kvalitets- og miljøstandarder, garanterer dette, at den nye Dometic RC 1700 EGP er af den højeste kvalitet og helt miljøvenlig.
Læs mere om Dometic på firmaets hjemmeside via linket øverst i denne artikel.