Mobilhomes i Danmark - nu større og bedre

Campingland.dk - Den 08/12-2010

Campingpladser ·  Sommerferie i mobilhome har været realiteten for mange danskere gennem en lang årrække. Dette i både Frankrig, Italien og Spanien. I disse lande har man formået at levere en helhedsoplevelse til de, der holder ferie i mobilhomes. På den måde har man formået at fastholde kunderne.

Disse destinationer tiltrækker mange danske turister, da man opnår en ferie med samtlige aspekter under et ophold i det sydeuropæiske. Tyske og hollandske turister står også for en stor del af turismen på dette område – disse har en opsat forventning om, hvad luksus er, når man holder ferie på en campingplads. Konceptet har eksisteret i flere år i det Sydeuropæiske, men nu får man i Danmark muligheden for at konkurrere med disse destinationer.

Eric Heredia Ortiz udtaler: ” Da vi i Danmark nu er blevet klar over, at turisme er en af de industrier vi skal satse på i fremtiden, gælder det også om at være fremsynet, gøre denne industri bæredygtig og naturligvis også følge med sine konkurrerende lande – hvis ikke være foran dem.”
Dette har man nu fået mulighed for, da det i foråret 2010 blev tilladt at opsætte mobilhomes på op til 35 m2 – i modsætning til tidligere 25 m2. På den måde har man givet danske ferie- og campingpladser flere parametre at spille på i kampen om de danske feriegæster.

”Norvilla er blevet tildelt rollen som distributør af Willerbys produkter i Danmark. Det giver mulighed for at forhandle over 30 forskellige mobilhomes i størrelser mellem 24 – 80 kvadratmeter. Vi står også for at varetage både service, montering udført af certificeret montør samt transport,” forklarer Eric Heredia Ortiz.