På tur · FERIE: Forårets mange helligdage kalder på improviserede miniferier, og stadig flere danskere kombinerer camping med individuelle outdoor-interesser, lyder meldingen fra Camping Branchen.
Skærtorsdag, Langfredag, Kristi Himmelfartsdag, pinse, grundlovsdag. Forårsmånederne byder på en mindre kavalkade af forlængede weekender og miniferier, og det er i særlig grad noget, som tiltaler de tusinder af danskere, som holder af at campere.
– Uanset om du er den lykkelige ejer af en campingvogn eller en autocamper, så er specielt forårsmånedernes mange helligdage nogle af de tidspunkter på året, hvor stadig flere nyder den frihed, der er forbundet med at være campist. Der er her, at der kan improviseres en lille miniferie og besøges en af landets campingpladser, siger Jesper Behrensdorff, formand, Camping Branchen.
Rullende hotelværelse
Han fremhæver, at mange af landets campingpladser i dag råder over forskellige aktiviteter – for eksempel bade- og legeland – så selvom det danske forårsvejr måske ikke viser sig fra sin allerbedste side, er der stadig masser at foretage sig på pladserne. Samtidig ser man hos Camping Branchen en tendens til, at mange danskere vælger at kombinere camping med individuelle outdoor-interesser.
– Outdoor vinder frem i disse år. Det kan være i form af løb, cykling, tracking eller fiskeri, og her er der mange, som kombinerer deres interesser med camping og bruger vognen som et rullende hotelværelse, en base, for de individuelle interesser, siger Jesper Behrensdorff og slutter:
– Det, som er så fantastisk for campisterne, er, at blot en enkelt helligdag gør, at det sagtens kan
svare sig af tage af sted.
Søg blandt campingpladserne tilbud til:
- Store bededags ferien her.
- Kr. Himmelfarts ferien her.
- Pinse ferien her.