Campingpladser · Campingpladsen Krakær Camping, der ligger på Djursland kun 8 km fra Ebeltoft og 3 km fra stranden, har med værtsparret i spidsen forsøgt at vise de besøgende hen mod måder, hvorpå man kan holde en traditionel campingferie på helt utraditionelle måder.
I den forbindelse er man begyndt at afholde forskellige aktiviteter – alt fra noget kreativt over forskellige lege og spil til aktiviteter, der giver mulighed for at benytte sig selv og sin krop. Aktiviteterne er forberedt og tilrettelagt af Krakær Camping, men gæsterne skal selvfølgelig selv være kreative og aktive. Campingpladsens opgave er at anvise og stille ”kre’aktiviteterne” til rådighed – derudover er det op til gæsterne selv at udfolde sig. Gæsterne får derfor mulighed for selv at bestemme, hvornår der er tid og lyst til at prøve disse aktiviteter.
Den Kre’aktive Plads’ aktiviteter er inddelt i 6 forskellige kategorier: Action, workshops, natur, spil, mad og hygge. Hver kategori dækker over yderligere 4 til 8 forskellige aktiviteter – det være sig cykelture, perleværksted, GPS-vandreture, bage-dag, ølsmagning, maler-værksted, T-shirtmaling eller bio-aften.
Også når det regner
Der er lagt vægt på, at gæsterne også skal have nogle muligheder for at hygge sig når vejret ellers mest indbyder til en dag i vognen/hytten. Man skal altid have muligheden for – alene eller i fællesskab – at kunne foretage sig noget på Krakær Camping.
For både store og små
Fra gæsternes side er det særligt værdsat, at de kan være fælles med andre om at være kreative til fx t-shirt maling eller perleværksted. Aktiviteterne spænder vidt – og der er mange forskellige tilbud til både børnene, de voksne samt til de lidt ældre. Der kan blandt andet nævnes ansigtsmaling, perleværksted og bioaften for børnene, mens de voksne kan surfe på internettet. For seniorer er der blandt andet dagens ret fredag, der er god dansk mad, som ”vores mor lavede den”.