Campingpladser · I starten af juli åbnede Kattegat Strand Camping et nyt 1000 m2 stort poolområde, der er designet til brug af alle aldre. Så elsker du at ligge ved poolen, eller har du brug for en pause fra stranden, så har Kattegat Strand Camping det perfekte alternativ.
Børnene kan få skudt en masse energi af med vandkanonerne, og i børnebassinet kan de blandt andet lege under en paddepat, der sprøjter vand.
Tiltaler afslapning dig mere end leg, så har poolen også indbygget et massageområde med bænke under vandet og masser af bobler til at massere kroppen.
I løbet af sommeren vil der også blive arrangeret poolparties for børn og unge med sodavandsdrinks, der vil passe til festernes store undervandslysshow.
Der er også sørget for, at man kan nyde is, snacks og kolde drikkevarer i det eksotiske palmeområde. Skulle den danske sommer ikke være i top, så vil et dyp i poolen stadigvæk være tiltrækkende, da den frem til 1. september vil være opvarmet til 26 grader.