Udstyr · Julen nærmer sig med hastige skridt, og det er på tide at få handlet julegaver, hvis da ikke du er af den støbning der klarer ærterne den 23/12. Isabella har et godt bud på en god gave til den aktive campist.
Problemer med at finde indgangen til forteltet når det er mørkt? Mangler du hyggelys inde i, eller uden på forteltet? På tilbehørsområdet har Isabella-fabrikkerne produceret en vaskeægte lille hyggespreder til forteltet - Isabella Tubelight.
»Isabella TubeLight« er en lampe med de nye energirigtige LED-pærer som giver et klart lys.
Den findes i to varianter til hhv. 230V og 12V og kan hænges direkte op på teltstængerne og er både fugt- og regnbestandig. De seks små LED-pærer, der er indbygget i et belagt alu-rør udvikler ikke varme, og beskadiger dermed ikke teltdugen.
Den lille lampe kan købes hos landets caravanforhandlere og koster for 230V udgaven - kr. 449,- og for 12V udgaven kun kr. 298,-.
Læs mere på Isabellas hjemmeside hvor du osse finder flere julegaveidéer.