Forhandlere · Det er 40 år siden den første Hobby vogn trillede ud på landevejene i Tyskland – og det hele startede som en hobby, da skibsbyggeren Harald Striewski tilbage i 1965 byggede en campingvogn til sin familie ude i garagen. De danske forhandlere fejrer det ved at holde "Jubilæums åbent hus" den 17 og 18 marts.
Den første Hobby campingvogn kostede 3.000 Dmark at fremstille, penge som Hobby's grundlægger Harald Striewski havde lånt af sin faster – men vognen vakte så meget opsigt ude på landevejene, at han solgte den for 6.000 Dmark – Et eventyr var begyndt.
Fabrikken blev grundlagt i 1967, og i dag produceres der mere end 20.000 vogne om året – Hobby er den mest solgte campingvogn, både i Danmark og i resten af Europa med en markedsandel på ca. 25 %. Alene i Danmark er der igennem årene solgt mere end 25.000 nye Hobby vogne.
Drømme & Visioner
Harald Striewski har stadig både en finger på pulsen og en finger med i spillet, når der tænkes nye modeller – og Hr. Striewski har altid stået for nytænkning. Hobby har ligget i front og sat standarden indenfor campingbranchen igennem mange årtier, og altid sigtet højt for at give campingfamilier det allerbedste. De var f.eks. først med kassette-toilettet, 'sandwich-konstruktionen' og vognen der kunne køre baglæns.
Og også i år er det masser af nyheder – faktisk mere end 40, store som små.
Jubilæums-Åbent Hus 17-18 marts
Alle hos Hobby glæder sig til weekenden, hvor alle landets Hobbyforhandlere slår dørene op til Jubilæums-Åbent Hus. 'Hobby har så mange flotte og spændende nyheder at byde på i år, og alle Hobby-forhandlere har været med til at gøre Hobby til den store succes det er herhjemme – med stor entusiasme, viden, god service og lysten til hele tiden at udvikle sig – så har de været med til at virkeliggøre tusindevis af familiers drømme om en god og pragtfuld ferie.'
Og det er jo hvad det hele handler om - at skabe minderige oplevelser for hele familien. Og campinglivet bliver mere og mere populært herhjemme. I takt med både vognene og campingpladsernes utrolige udvikling, så findes der i dag en vogn for hver en familie, hvert et temperament og hver en drøm.
Om man er til olivenlunde og vinslotte i Toscana, Golfture til Himmerland, Vesterhavets barske bølger, eller de store moderne campingpladser med alt hvad hjertet kan begære for både de mindste og de største i familien – så handler det om rum til nærvær, godnathistorier og et godt glas vin under stjernehimmelen og ren afstressning.
Tag en tur forbi en af landets 19 Hobbyforhandlere her i weekenden og bliv inspireret til påsken og sommeren. Du finder den nærmeste forhandler på Hobby's hjemmeside via linket øverst i artiklen.