Har du styr på dæktrykket?

Campingland.dk - Den 24/06-2011

På tur ·  Mange danskere drager i disse måneder af sted på campingferie – og ifølge eksperterne er det vigtige at tjekke dæktrykket inden afrejse. Det gælder både for bilen og campingvognen – derved kan livsfarlige ulykker undgås.

Hver sommer er en del danskere indblandet i campingvognsulykker – enten hvor et dæk eksploderer, eller campingvognen kommer i slinger. Nogle af ulykkerne medfører personskader, som muligvis kunne være undgået, hvis dæktrykket havde været tjekket før turens start.

Skulle man være så uheldig, at et dæk eksploderer kan vogntoget vælte – og i værste fald kan det ende i en dødsulykke. Sådanne ulykker sker hvert år på de tyske motorveje – men de kan undgås!

De vigtigste ting at holde øje med er for eksempel dækkets produktionstidspunkt, der står i en lille boks på siden.

Teknisk chef hos Dansk Camping Union anbefaler, at man skifter dæk på campingvognen minimum hvert femte år – derudover er det særligt vigtigt at vælge et dæk af god kvalitet.

– Man bør købe dæk af et anerkendt fabrikat og en type, som har bevist sine gode samlede egenskaber i en dæktest. I forbindelse med dækskift er det derudover vigtigt at efterspænde hjulene efter 50 km, siger han.

Ifølge Victor Hollnagel, der er bilinspektør i Trafikstyrelsen, skal man ydermere holde øje med, om gummiet krakelerer på dæksiden, da det er et tegn på ældning.

- Selvom der er mønster tilbage, kan dækket være afgørende svækket – og skiftes det ikke i tide, kan det ende ud i en eksplosion, siger han.

Derudover er det vigtigt, at man har 3 mm mønsterdybde, hvilket kan være afgørende, hvis man kører i et kraftigt regnvejr i Sydeuropa. Yderligere er lufttrykket i dækkene særdeles vigtigt – man skal typisk have 0,2-0,5 bar højere dæktryk, når man kører med campingvognen i ferien sammenlignet med hverdagskøreture. Det gælder således både bil og campingvogn.

Tjekliste for en sikker ferie med campingvognen:
- Vær opmærksom på ældningsskader, og sørg for at dækmønsterdybden til er mindst 3 mm.
- Lad ikke campingvognen overvintre på halvflade dæk – og kør ikke med halvflade dæk over hverken lange eller korte strækninger.
- Læs campingvognen med omtanke - det vil blandt andet sige, at du skal undgå overlæs.
- Placér bagagen lavest muligt og placér helst det tunge forrest.
- Sørg for et positivt kugletryk på mellem 50 og 75 kg, når campingvognen er læsset. Du kan tjekke det med en badevægt eller med denne kugletryksmåler.

- Undgå at køre overlæs, at køre i for høj fart og undgå at støde på/køre ud over kantsten.

- Tjek støddæmperne. Vippes campingvognen kraftigt, skal den stå stille efter maks. 3 eftervip.
- Afskærm dækkene ved opstaldning - det er en god måde at undgå mørning.
- Læs mere om regler og anbefalinger i både ind- og udland på Rådet for Større Dæksikkerheds hjemmeside - den findes på www.daeksikkerhed.dk.

- Spørg dit lokale dækcenter til råds, om det er tid til at skifte dine dæk samt om hvilket dækvalg, der vil være optimalt for netop dig og din campingvogn.

Du kan finde dine dæk på www.daekbutikken.dk.