Guide: Sådan får du en billig campingvogns- og bilforsikring

Campingland.dk - Den 21/09-2015

Tips & tricks ·  Er du inkarneret campist, og ejer du din egen campingvogn? Så er det en rigtig god idé at tegne en campingvognsforsikring! Det behøver dog ikke at koste kassen, og du kan med fordel tjekke prisen på din bilforsikring i samme omgang.

Bilens ansvarsforsikring dækker campingvognen

Modsat bilforsikringen er det ikke lovpligtigt at tegne en campingsvognsforsikring. Det er imidlertid en rigtig god idé at have campingen forsikret, da reparationer og skader hurtigt kan løbe op.

Som ejer af en campingvogn har du med meget stor sandsynlighed også en bil, og dermed en lovpligtig ansvarsforsikring. Bilens ansvarsforsikring dækker også skader, du måtte påføre andre personer, køretøjer eller bygninger med campingvognen, så du slipper for at tegne en seperat ansvarsforsikring på campingvognen.

Har du lån i campingvognen kan en kaskoforsikring være et krav

En campingvognsforsikring er ikke lovpligtig, men hvis du har lån i campingvognen, kan kaskoforsikring være et krav. Det er i øvrigt en fordel at have en kaskoforsikring på din campingvogn, i tifælde af at den skulle blive stjålet eller påført skader som følge af trafikuheld, brand, hærværk og lignende.

Hvis du vælger at tegne en kaskoforsikring på campingvognen, kan du med fordel sammenligne priser fra de forskellige forsikringsselskaber. Der kan nemlig være flere tusinde kroner i forskel forsikringsselskaberne imellem.

Tjek bilforsikringen ved samme lejlighed og spar penge

Som nævnt ovenfor dækker din ansvarsforsikring på bilen også campingvognen, men hvis det er over et år siden du sidst har kontrolleret markedsprisen på din bilforsikring, er der en god chance for, at der er penge at spare.

Der er forskellige faktorer, der har indflydelse på prisen på din bilforsikring. Typisk kan du få en billigere bilforsikring, hvis du vælger en høj selvrisiko, har en god skadeshistorik og har det nyeste sikkerhedsudstyr installeret i din bil. Også fravalg af tillægsforsikringer kan reducerer din årlige forsikringspræmie. Desuden kan du hos langt de fleste forsikringsselskaber opnå samlerabat, hvis du samler flere af dine forsikringer hos samme selskab.

Et sted man kan sammenligne priser er hjemmesiden Samlino.dk, der giver dig et overblik på få minutter og på baggrund af dine oplysninger finder den billigste bilforsikring til dig.