Campingpladser · Hos Skive Fjord Camping er børn sammen med deres forældre og bedsteforældre meget velkomne. Derfor vil campingpladsen i NOrdvestjylland starte sommerferien med et særtilbud: Gratis børn fra 0 til 11 år.
Tilbuddet i børnehøjde starter den 29. juni og slutter den 15. juli. Tilbuddet bliver automatisk indregnet ved onlinebooking eller bestilling af sommerferien.
Holdet bag Skive Fjord Camping vil prøve noget nyt for campingpladsen og håber samtidig på en god opbakning fra børnefamilierne og bedsteforældre med børnebørn.
Ungdomspriser
Endnu et tiltag er at Skive Fjord Camping i 2012 har indført ungdomspriser, så unge fra 12 til 17 år ikke skal betale voksenpris på campingpladsen. Ejerne mener, at det er noget de fleste børnefamilier vil få glæde af.
All inclusive
Ferien på Skive Fjord Camping er altid all inclusive. Det betyder på campingpladsen, at alle pladsens faciliteter som varme brusebade, minigolf, den skønne solfangeropvarmede swimmingpool, legepladserne med hoppepuder med mere, airhockey, bordfodbold og mange af Skive Fjord Campings aktiviteter er med i overnatningsprisen.
Det betyder også, at feriebudgettet holder ved ferie på Skive Fjord Camping.
Aktivitetsprogram alle dage i skoleferien
Snobrød, trækture på hestene, skattejagter, kreativt værksted med forskellige temaer, DGI fodboldskole og DGI håndboldskole (begge med uddannede trænere og smarte sportstøjpakker til børnene) er nogle af de aktiviteter, som Skive Fjord Camping tilbyder børnene i sommerferien.
Nye kammeratskaber skal nok opstå under børnenes leg og aktiviteterne på den nordvestjyske campingplads.
Oplevelser på stribe
Skive Fjord Camping har en unik beliggenhed i forhold til rigtig mange oplevelsesmuligheder for børnefamilierne.
Sallings hovedstad, Skive, har stort set alt til børnefamilien.
Skive er fyldt med aktiviteter for hele familien i hele sommerferien, et badeland med middelhavsklima, fiskemuligheder, sejlture på fjorden og meget mere. Er (og hold nu fast) natur i verdensklasse, cykelruter, middelalderborge med barske riddere, minetog i verdens største kalkgrube, Jens langknivs hule, fossiljagt, vulkanudbrud, Hjerl Hede og nordens største blomsterpark sagen, så er Skive Fjord Camping en rigtig god base for en super familieferie, siger Anita og Søren Hauschildt, som er lederne af pladsen.
Læs mere og bestil din ferie på Skive Fjord Camping her