Campingpladser · Mange campister – og i særdeleshed familier med børn – fravælger campingpladser, der ikke kan tilbyde et poolområde. Med det faktum in mente har man på FDM Ålbæk Strand Camping valgt at opføre en svømmesø. Dette for gæsternes skyld i form af, at man kan tilbyde svømmefaciliteter næsten på højde med et poolområde – og for miljøets skyld ved at fravælge poolen og de dertilhørende kemikaler og lignende.
På trods af at campingpladsen er beliggende helt ud til strand og hav fravælger især børnefamilierne i højere grad end andre campingpladser, der ikke kan tilbyde et poolområde. Dette har man også været opmærksom på hos Ålbæk Strand Camping i Nordjylland.
FDM camping har i meget høj grad miljøet i tankerne – således har alle FDM campingpladser miljømærkningen EU-blomsten. Derfor har man fravalgt kemikalier og poolområde på FDM Ålbæk Strand Camping og i stedet vil man altså nu opføre en svømmesø, der er langt bedre for miljøet end en pool.
”Svømmesøen gør det muligt for os at tilbyde poollignende faciliteter, uden at det går ud over vores ønske om at skåne miljøet. Samtidig kan vores gæster tage en dukkert lidt tidligere på året, da svømmesøen vil være omkring to-tre grader varmere end havvandet”, siger lejrchef på FDM Ålbæk Strand Camping Palle Lund.
Svømmesøen vil i alt blive 200 kvadratmeter, og den rummer 350.000 liter vand. Søen er op til tre meter dyb – og der vil blive indrettet tre forskellige områder i søen. En børnesektion, en lavvandsdel og en dybtvandsdel. Der vil ikke være noget dyreliv, som man kender fra andre søer, og man vil derfor fra campingpladsens side holde søen ren for mikroorganismer.
Lignende søer har i flere år været populære syd for Danmark, men FDM Ålbæk Strand Camping er den første campingplads i Danmark, der opfører en svømmesø. Der vil yderligere blive etableret et vildmarksspa i forbindelse med opførslen af svømmesøen.